|
|
Post by Enada on Jan 12, 2008 23:56:58 GMT
Ena krøb sammen i fosterstilling og tårende flød nu i et væk. Hans løse hår var draperet på sofaen og han rystede svangt og vendte sig ind mod sofaens ryg.
Endeligt havde Itachi stoppet. Det var forkert at ville have Itachi så meget. Han skammede sig over at han ville have haft ham, at hans krop ville have ham. Et næsten lydløst hulk forlod hans læber.
|
|
|
|
Post by Mr. Uchiha on Jan 13, 2008 0:06:58 GMT
Itachi Itachi sagde intet. han følte sig klam.
Han rystede svagt, bare at tænke over det han havde gjort mod en 15 årig... og så sin bror.
han støttede sine albuer på hans knæ og holdte sig på hovedet med lukkede øjne. Hvordan kunne det overhovedet ske... han blev siddende i lang tid. uden et ord. Han tog roligt sine boxer shorts på igen, han var næsten hvid i hovedet.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 13, 2008 0:10:02 GMT
Ena kunne ikke lade være han hulkede lavmælt
*Hvorfor sagde du ikke stop?*
tænkte han men kendte jo svaret.
Det gjorde stadigt ondt. Det dunkede endnu. Tårende flød stadigt og en rystelse gik gennem ham. Halft fordi han frøs og halvt fordi dette ikke havde været sjovt i han hovede.
|
|
|
|
Post by Mr. Uchiha on Jan 13, 2008 0:28:57 GMT
Itachi sank en klump. Han turde ikke se på Enada. Det var Itachis skyld. Han lyttede til hans hulken og fik det værre end han havde det.
"Undskyld." mumlede han med en enkel tåre der dryppede ned fra hans næse. han tørede det væk og hev hurtigt det Tæppe der lå Over ryg lænet og lagde det over Enada uden egentligt at kigge på ham.
Han havde lyst til at fosvinde. men Alkoholen var stadig en faktor i hans krop så han ville nok ikke kunne rejse sig uden at vælte ned igen så han blev siddende på den samme plads med hænderne på hovedet og kiggede ned i jorden.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 13, 2008 0:40:29 GMT
Ena blev langsomt stille der kom enkelte hulk fra ham. men ellers intet. Et par tåre forlod hans øjenkroge ellers forblev han i fosterstilling. Halvdelen af hem ville trøstes af Itachi, sådan som altid. Den anden halvdel vidste at det vilel være dumt
|
|
|
|
Post by Mr. Uchiha on Jan 13, 2008 0:47:14 GMT
Itachi gled roligt ned fra Sofaen af og ned på gulvet hvor han sad og stirrede stift ind i bord kanten.
Itachi sukkede roligt og kiggede forsigtigt op på Ena. det vil sige på tæppet hvor inden under Enas Ryg var.
Han fik roligt overbalance og endte med at lande på gulvet med siden til og falde stille hen i søvn over Alkoholen. Han krøb helt sammen da han lå der på gulvet og kiggede træt hen over gulvets overflade.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 13, 2008 0:50:34 GMT
Ena var godt på vej til at sove. men han kunne ikke.. Han ville så gerne men kunne ikke. Han stirrede da tomt ind i sofaen. Han ville have et trøstende kram. Han ville have det af Itachi.. Nej.. Han ville ikke.. Ikke mere kontakt til Itachi nu..
Han rystede svagt. På en eller anden måde virkede det her som første gang...
|
|
|
|
Post by Mr. Uchiha on Jan 13, 2008 0:55:18 GMT
Itachi vente sig om på ryggen og kiggede op i loftet.
Han ville aldrig kunne tilgive sig selv for det her. Han faldt træt hen. han ville sige undskyld til Ena.. men det ville nok først ske når han var ædru nok til at få sin hjerne tilbage.
Hans åndedræt blev meget tungere da han faldte i søvn. Han ville ellers så gerne holde om enada og græde undskyldende for det han havde gjort. Men han faldte i søvn på gulvet som var koldt synes Itachi.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 13, 2008 0:58:45 GMT
Ena stirrede fortsat ind i sofaen da han hørte itachi snorke.
Han klikkede med kæberne og Arachna klikkede igen og pilede hen til via loftet.
Hun kravlede ned til hans ansigt og han tog hende forsigtigt i hendes arme. Han sukkede rystende. halvt suk halvt hulk. Og prøvede igen at sove. Han håbede ikke at Korai så det her, Eller Kizu, eller nogen anden. det vile være forfærdeligt for hans bror.. Hvorfor? Hvorfor bekymrede han sig om det? Efter hvad Itachi havde gjort?
|
|
|
|
Post by Mr. Uchiha on Jan 13, 2008 1:06:28 GMT
Itachi vågnede et nogle timer senere.. det var stadig mørkt udenfor kunne han glimte igennem den utydelige tåge der var i hans øjne. han gned dem lidt og kiggede roligt rundt til han fattede hvad han havde lavet igår og kiggede op på sofaen.
Han satte sig roligt op. han havde ikke fået tømmermænd. kun en meget svag hovedepine der ikke betød noget for ham lige nu.
Han kiggede roligt på Enada. "Ena...." mumlede han lavt og kiggede uroligt på ham.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 13, 2008 1:15:28 GMT
Ena svarede ikke. For han hørte ham tydeligt. Han sov heller ikke. Han var i en form for sanseløs trance. Han hørte og vidste alt. Men han ville bare ikke gøre noget. Han havde ingen lyst til at sætte sig op. Ingen lyst til at gøre noget på egen hånd over hovedet.
Arachna 'lå' stadigt i hans favn og klikkede da han strøg hende over hovedet med den ene tommelfinger. Ellers var der kune hans vejrtræning der tydede på liv.
|
|
|
|
Post by Mr. Uchiha on Jan 13, 2008 1:21:15 GMT
"Enada..." Mumlede han lavt. Han satte sig ordenligt op og lagde sin arm forsigtigt på sofaen.
"Undskyld Enada... " sagde han og blev ved med at kigge på ham. Han følte sig ikke værdig. og kiggede ned mod jorden. han forstod hundrede procent godt hvis han ikke kunne tilgive Itachi.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 13, 2008 1:24:06 GMT
Stadigt ikke en lyd. Der gik noget tid. stadigt intet ud over hans vejrtrækning og nussen på Arachna.
Så endeligt skete der noget.
"det var min egen fejl.."
mumlede han, tydeligt han ikke havde brugt stemmen i flere timer nu. Den var grødet som om han havde grædt hele natten i gennem (hvilket han også havde. Dog stille uden lyd)
|
|
|
|
Post by Mr. Uchiha on Jan 13, 2008 1:29:20 GMT
Itachi havde endeligt fået et svar.. men nu viste han ikke rigtigt hvad han skulle sige.
"Jeg... nej... men... Naj det var min skyld. det hele er min skyld. Jeg skulle ikke have ladet det gå så langt." sagde han Roligt med en mindre rystet stemme fordi han var på kandten til at byde sammen. "Jeg kunne ikke. Jeg ville ikke." mumlede han og tog sig til hovedet.
Han tog en dyb indåndning og sank mere sammen.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 13, 2008 1:31:42 GMT
"jeg sagde ikke stop.."
sagde Ena blot.. Tom stemme, ikke samme blide tone. Milde grin eller på anden måde levende som den plejede.
"Jeg var for bange..."
tilføjede han lige så tomt
|
|
