spare time, chillin?

[Hotaru Kinari (Shouta)]

Shouta, som han fortalte alle at han hed, sad i en lænestol med benene over kors. Han kiggede hen mod billiardbordet med et skælmsk smil men hans øjne bevægede sig til siden når en trådte ind af døren 3 meter væk. Det var tideligt, baren havde lige åbnet og folk var så småt begyndt at dukke op.
Han smilte for sig selv. Intet arbejde i dag, og alligevel kunen han ikke overleve at undvære denne bar!
Han trak vjeret dybt og rettede på sit jakkesæt i blåt (se signaturen ^^)
Han havde sat sit hår men en føntørre efter et bad. Det gav det det look han kunne lide. Enkelte, både mænd og kvinder kastede et blik på ham på vej ind. De smilte lettere pinke i kinderne, andre direkte (wannabe) forførende.

[Hiroshi]

Det var efterhånden ikke alt for tit, at Hiroshi fik den mulighed at komme ud. Arbejde eller ej, så nød han virkelig at være ude, bare engang imellem.
Målet denne gang var ingen pervers gammel handelsmand, der var lykkelig over at hvilket som helst væsen lagde mærke til hans kønsdele, men en ung fyr der gik under navnet Shouta.
Det skulle minsandten nok blive spændende.
Hiroshi gik med rolige skridt, fordi han vidste at han alligevel ville dukke op i god tid. Der var ingen grund til at skynde sig og han havde en fin kontrol over situationen - det egentlige magtspil villle begynde, når han engang kom ordentligt kontakt med Shouta. Han håbede ikke at han skulle drikke for meget, for man måtte jo også passe lidt på leveren.
I stedet for de traditionelle kimonoer til mænd, som Hiroshi nød at gå med inde for VETOs private mure, så valgte han en traditionel beklædning inde for amerikanske standarder: Fireknappers dobbeltrådet habit i uld og silke, og bomuldsskjorte med knapflip af Valentino. Derudover bar han et mønstret silkeslips af Armani og læderslippers af samme mærke.
Det var en dyr fornøjelse, men VETO tog sine sager alvorligt - hvis Hiroshi skulle fremtræde som en repræsentant af en art, så var hans udseende ganske vigtigt.

Da Hiroshi trådte ind i Mefisto, lod han blikket glide roligt rundt, for at få øje på den ønskede.

[Hotaru Kinari (Shouta)]

Shouta så op..
"rawrrrrr.."
kom det lavmælt fra ham så Hiroshi sagtens kunne høre det. Han fik et kattesmil på læberne og drejede lænestolen så han kunne nyde det fulde syn af den gudeskønne mand der lige var trådt ind af døren.
"sikke en krop sikke en krop"
kom det lavmælt og spindene fra ham. Det kunne sagtens høres af alle da der var langt fra travlt. Han kiggede på Hiroshi med et lille uskyldigt og forførende smil, og hans blik var klart og lettere udforskende.

[Hiroshi]

Den knurren fik Hiroshi til at hæve øjenbrynene overrasket. Det var ikke nogen slem overraskelse - faktisk var den noget nær behagelig, men han vidste ikke helt hvorfor. Måske fordi fyren var ung.
De fleste forstod vist ikke besværet i Hiroshi's arbejde, forstod ikke hvordan pokker han kunne være utilfreds med det fra tid til anden. Han fik jo sex. Nå jo, naturligvis ikke hele tiden, men meget af tiden. Nærmest dagligt - havde han noget at klage over? Sædvanligvis, så plejede han blot at smile og komme med en facadisk forklaring, for blot at stryge emnet lidt bort. I virkeligheden, så havde han lyst til at tage blidt fat i den spørgendes skuldre og ruske vedkommende godt og grundigt, for at få ham eller hende til at forstå, at ikke alle besøgende er unge, hotte fyre der giver sig tid til overhovedet at kæle for ham. Oftest, så skulle han bare lægge røv til og bede at der blev brugt glidecreme nok. Det var der ikke meget fornøjelse i de fleste af gangene.
Men Shouta glædede ham. Nå ja, han virkede som lidt af en smiskende fyr, men det var Hiroshi trods alt også selv.
"Hr. Shouta, formoder jeg." hilste han grinende og bukkede venligt.
"Det er åbenbart ikke for sjovs skyld, at De har et rygte for at være en charmetrold. Jeg er Hiroshi Takahata." præsenterede han sig selv og kom tættere på.

[Hotaru Kinari (Shouta)]

"prrrrrrr, Han kommer endda her hen"
Han smilte og rettede sig op. smilet falmede en andelse, det virkede op rigtigt, men var skuespil.
"det lyder som forretning, jeg håbede på vi blot kunne snakke... ahh, ikke alt sker som man vil have det, ak.."
Han smilte igen på sin forførende katte måde.
"Jeg må tage hvad jeg kan få går jeg ud fra så.. Ja navnet er Shouta..."
Han tilbød sin egen lænestol og satte sig på bordet.
"Hvad bringer dem hid til sådan en fornøjelses tjener som mig? og så på min friddag?"
spurgte han og så ud som en kat der var blevet snydt for en skål fløde.

[Hiroshi]

Som den glimrende observatør han nu engang var, så aflæste han skuffelsen i Shouta's ansigtsudtryk. Den var diskret, men den var der, hvilket var forståeligt nok - Hiroshi ville selv blive skuffet, hvis fint selskab viste sig at være arbejdssager og intet andet.
Med et høfligt nik, så satte han sig i lænestolen.
"Ah, Hr. Shouta. Jeg ønsker blot Deres selskab." sagde han beroligende og beholdt et charmerende smil på læberne. Der var en tydelig, flirtende atmosfære om ham, selvom han lod den forblive diskret. Den var nok til at Shouta kunne regne den ud, men ikke helt nok til at Hiroshi kunne blive regnet for at have direkte perverse hensigter.
"VETO er ganske tilfreds med hvad Miss Mitsey udretter. For at udvise personlig taknemmelighed, valgte de at sende mig. For at bevare den varme kontakt, ser De. Så... jeg håber på at vi to kunne komme på venskabelig fod med hinanden?" spurgte han i en honningsød tone, der overraskende nok bar mere oprigtighed med sig end man skulle tro. Shouta var mere end blot et arbejde for ham - han havde faktisk lyst til hans selskab.

[Hotaru Kinari (Shouta)]

"uuuh.. jeg er lutter øre.."
spandt han, folk kiggede tit hen på ham og Hiroshi, de var jo begge nogle hug!
Han lænte sig diskret hen mod Hiroshi og hvilede hans hovede på hans arme.
"Venskaber er godt at have.."
hans meget lyse øjne viste at han stadigt flirtede en del.
"Betyder det at jeg kommer til at møde Dem noget mere hr. Takahata-san?"
Spurgte han, for andre øre vilel det lyde som et normalt spørgsmål. Men hans øjne sagde alt andet. Han havde altid været god ti lat flirte med en uden andre rigtigt lagde mærke ti landet end smalltalk

[Hiroshi]

Hiroshi tillod sig at læne sig længere frem. To kunne lege den samme leg og han gik ud fra, at Shouta's rolle var meget lig hans egen. Prostitution. Hvis det var sandt, så ville det sikkert betyde, at han bestemt ikke var dum. Mange folk regnede disse menneskelige skødehunde for at være smådumme, fordi de havde trådt ind i dette fag, men Hiroshi fandt konstant beviser på det fuldkommen modsatte. Shouta osede af en rig snedighed, det kunne han mærke. Der var elegance i ham og hans flirten var ganske diskret.
Idet Hiroshi smilede skævt og ganske drenget, så blinkede han med det ene øje - en invitation, som han vidste ville blive forstået.
"Sandelig, Shouta-san.. men.. jeg vil bede Dem om at kalde mig Hiroshi. Ingen grund til at være for formel - det er mig en ære at møde Dem." sagde han smilende, i en stemme der var noget nær en behagelig hvisken.

[Hotaru Kinari (Shouta)]

*two to tango.. at times three or four..*
tænkte han gladeligt over Hiroshis reaktion.
"Mig en ære Hiroshi-san.."
svarede han oprigtigt over at måtte bruge fornavn. Selv stolede han ikek nok på Hiroshi til at lade ham kende hans rigtige navn.
Hans smil var ikke drenget mere. Han så hastigt væk fra døren og så væk som om en lyd ved Billard bordet havde fanget hans opmærksomhed. Dette gjorde at hans hovede blev vendt helt væk fra døren så hans ansigt ikek var synlinligt.
Han vendte tilbage til Hiroshi.
"Undskyld, jeg troede bare jeg hørte en jeg kendte.."
undskyldte han sig og smilte igen afslappet. næsten overnaturlig ro..

[Hiroshi]

"Ven eller fjende...?" tillod han sig at spørge og foldede sine hænder tålmodigt. Selv følte han en lyst til at sprede benene, bare en lille smule, fordi det var langt mere behageligt for ham at sidde således, men han vidste at det ikke var den rette etikette. Hvis han opførte sig som en bonderøv nu, så ville det få konsekvenser for hans arbejde. Han måtte altid bide ubehagen i sig, når sådanne drifter steg i kroppen på ham.
Selv følte han en lyst til at dreje hovedet og kigge om der skulle være noget, men han stolede helt og aldeles på Shouta's bedømmelse. Hvis der alligevel ikke var nogen, så måtte han jo tage hans ord for det.

[Hotaru Kinari (Shouta)]

"Værre, familie.."
svarede han med et lille charmerende smil. Det var ikke engang løgn, det var familie der var trådt gennem døren. Nu havde han bare af at holde sig væk! De havde konstant været her siden han fik arbejde her, ulækre gamle røvhuller T_T
Han sad stadigt rimligt tæt på Hiroshi, dog med benene over kors.

[Hiroshi]

Fordi Shouta begyndte at vise tegn på ubehag, så tillod Hiroshi sig at bryde berøringsbarrieren. Roligt, så lænede han sig fremad og holdt øjenkontakten, så han diskret kunne lægge en blid, men åbenlyst varm hånd på hans knæ. Der var fortsat flirtende elementer i luften, men Hiroshi havde som regel en god fornemmelse om, hvem der brød sig om at han gjorde sådan noget eller ej. De fleste dybt homofobiske mænd, havde sikkert stukket ham en næve i kæben, hvis han havde opført sig således, selvom det kun var noget han gjorde for at få Shouta's opmærksomhed.
"Foretrækker De at vi går et sted hen, hvor der er lidt mindre opmærksomhed fra udvedkommende? Hvis De altså stoler på mig. Jeg er trods alt under VETO - lidt af et afskum, De ved." hviskede han smilende, men nød sin egen selvironi. Måske kunne de få sig lidt at drikke og i det hele taget hygge sig? Hvis der var familie der distraherede den stakkels Shouta, så ville Hiroshi helst være fri for dem.

[Hotaru Kinari (Shouta)]

"Det ville hjælpe en del.."
han smilte oplivet over at de sagtens kunne flytte være sted. Og så lidt på Hiroshis hånd.
*oooh, han vil have mig..*
tænkte han jokende med sig selv men smilte katteagtigt over hele fem-øren.
"Der er selvfølgeligt mange rum her, med mindre du kender et sted du vil være? Jeg er jo ikke på arbejde, så bliver ikke slagtet for at forlade præmisserne"
Sagde han muntert, men så stadigt på Hiroshi som en kat så på lækkert fløde.

[Hiroshi]

Ligeså snart han var sikker på, at Shouta havde accepteret ham, så lod han sin hånd sænke sig igen. Den trak sig langsomt tilbage - hurtigt nok til at det ikke virkede mistænkeligt, men langsomt nok til at varmen gradvist forsvandt fra Shouta's knæ og stadig var til stede, indtil fingerspidserne var borte fra hans bukser.
"Hvad der nu passer Dem, Shouta-san." sagde han med kultiveret forbløffelse og hævede øjenbrynene, for at frembringe den ønskede, teatralske effekt. Personligt, så havde han intet imod at skulle blive her, men han ville heller ikke gennemgå besværligheder, blot fordi hans vilje skulle dominere det hele.
"Det eneste ønske jeg kan komme med, er at det bliver et sted under rimelige forhold, hvor det vil være muligt at konversere i fred og ro..."
Smilet på hans læber blev bredere.

[Hotaru Kinari (Shouta)]

"åååh, men så finder vi da bare et rum her.. Der er der INGEN forstyrelser.."
Han smilte lettere frækt og rejset sig fra bordet i et elegant hop lignene bevægelse.
"jeg ved hvor de har nøglerne.."
Sagde han med et smil og bevægede sig overaskende nemt og smidigt op til baren. Han lænte sig ind over kanten så hans pænt drejet bagdel kom op. Han gjorde det naturligtvis med vilje, men det så i sig selv meget uskyldigt ud. Han fik fat i en nøgle under bordet på den anden side af baren og rettede sig op igen. han ventede pænt på Hiro og lagde hovedet på skrå mens hans øjne fulgte en i rummet. Han så katte agtigt fræk ud (en kat ville have haft begge øre helt fremme og set efter personen som om den fulgte en mus med øjnene, dog er Shoutas øjne halvt lukkede)