Den lukkede afdeling

[kizuka]

På den lukkede afdeling af hospitalet kom der ikke ret tit gæster. Det var her hvor alle de "sindssyge" endte, når deres familier kun ville dem det godt, eller når de simpelthen ikke kunne være i deres hjem.
Kizuka var endt på afdelingen. Han havde sit ejet store værelse på hospitalet, hvor kun han lå, og der for en sikkerheds skyld sat flere overvågnings kamera'er op i rummet. Kizuka havde dog ikke ret meget om den sag at sige. Han havde en maske for munden, som gav ham kunstigt, men beroligene ilt. Der var også sat alverdens elektroder og "vand-givere" i ham, Hans bryst var endda blottet for at ledningerne der var sat til der kunne komme til.
Kizuka var vågnet efter sin koma som han havde ligget i i to dage. Han lå nu med en psp lavet i rigtig guld, imellem siner hænder, og spillet på den. Man skulle ikke tro at den her dreng fik så voldsomme anfald at han ikke kunne styre sig selv, for han så ret fredlig ud, som han lå der.

[Enada]

Ena sad på en stol og beragtede bedrøvet Kizuka. Han var blevet forbudt at gå ind på den lukkede afdeling men havde gjort det alligevel. han måtte ikke da Kizu havde prøvet at æde ham. Hans skulder havde en forbinding på efter bidet. Men ellers var der intet. Han sad med Kizukas guldlighter i hænderne mens han betragtede sin bror gennem opservations-ruden. Den var gennemsigtig for Ena, men et spejl på Kizuka.
Han sukkede og overvejdede at tænde højtalerne s han kunne snakke med Kizuka elelr bare synge for ham. men så vile lhan blive opdaget og slæbt ud.
Han satte bedrøvet Lighteren på bordet og betragtede den kort. Han havde fået Kizukas navn indgraveret i den.

[kizuka]

Kizuka stoppede brat sit spil. Han tog sig overhovedet ikke af at figuren i spillet blev tromlet ned af nogle monstre, for han var ærligtalt ligeglad. Det var gået op for ham hvor tomt der egentlig var i rummet.
Han svanede at sidde på sit yndlings kontor og hakke mærker i et offers arm. Det samme kontor som han havde angrebet Enada på. Enada havde lovet Kizuka at han ikke ville blive indlagt igen, og Kizuka havde også sagt til ham at han ikke kunne love det, men tanken fik alligevel Kizuka til at føle at det var hans egen skyld at han lå her.
Der lød et lille klik, da hans psp blev slukket, og tomt lagt på bordet ved siden af ham. Han sagde intet, men trak bare dynen over sit hoved og gemte sig væk fra verden omkring sig.
Gud hvor han savnet Ena-chan og Tachi-chan lige nu. Han havde ikke følt sig så alene som han gjorde lige nu, i snart tre år. Tre år uden anfald, også kom dette..

[Enada]

Ena sukkede da han så hvordan Kizu havde det.
Smilende tændte han alligevel og hans trænede stemme sang en sang han vidste Kizuka elskede.
Han havde tit sunget den for ham når han var nede på denne måde.
"Rose Rose Rose Red
Will I ever see thee wed
I wil marry at thy will sire
At thy will "
Hans stemme var god til specielt pigesange da den var lys. Ikke meget maskulint over den. den var en fin sopran som faktisk lød nøjagtigt som en piges da han var mindre og før hans stemme gik i overgang. efter var den blevet en lillesmule mørkere og havde mere dybte.

[kizuka]

Kizuka lå stille tæmmelig længe. Det eneste der afgjorde at han stadig var under dynen, var alle de ledninger der var sat til ham, som stikket ud til deres aberater.
"Ena-chan.." Mumlede han fra sin dyne, inden han trak den en smule væk fra sit ansigt igen.
Hvor er du?

[Enada]

Ena afsluttede sangen. Heldigvis havde ingen hørt det.. Eller også troede de at en eller anden havde sat en sang på for Kizuka. Dette var ikek utænkeligt.
Ena smilte svagt og tog sig i at vilel slå på ruden. Det var bedst at Kizu ikke vidste han havde været der... Var det ikke?
Han så ned på lighteren igen. Han havde ikek slukket microfonen. Det så han ingen grund til da han jo ikke larmede.

[kizuka]

Kizuka blev liggene og så en smule bange ud i luften. Havde han bild sig selv det ind? Han var sikker på at det var Enada's stemme, for han kendte den alt for godt når han sang den sang. Den måde han udtalte hvert eneste ord på .. Det måtte være Enada!
Kizuka førte en hånd op imod sin mund, me den ilt maske der var for hans mund stoppede den, så han nøjdes med at ligge sin hånd på den, og lukke øjnene. Måske var det bare indbilning.

[Enada]

Ena sneg sig ind i rummet da han var sikker på at der ingen var på gangen.
Han så bedrøvet på Kizuka.
"shhh"
sagde han med en finger presset mod sine læber.
"jeg må ikek være her.."
sagde han så hviskende og gik helt hen til sengen og strøg blidt Kizuka over kinden.
"Jeg er ked af det..."
Begyndte han og en tår løb ned af hans kind

[kizuka]

Kizuka fik lyst til at overfalde Enada i et kram ligeså snart han så ham, men det blev ikke til andet end en hånd på hans.
"Ena-chan.. Undskyld.." Hviskede han, og lukkede sine egne øjne hårdt i for ikke selv at komme til at græde.

[Enada]

Ena holdte sin blide hånd på Kizukas.
Han smilte mildt og rystede bare på hovedet.
"det var min egen skyld..2
sagde han blot. Standart svar fra hans læber.. Men det skræmmende var at han mente det hver gang....

[kizuka]

"Men det var jo mig der bed.." Svarede han skyldfølt, idet han begyndte at ryste en smule. Bare Enada ikke var sur på ham .. Det vidste han jo godt at han ikke var, men tanken strejfede ham dog alligevel.

[Enada]

Ena smilte svagt
"Jeg ved det godt.. stadigt min egen skyld.."
sagde han og gav Kizu et kram.
"jeg hader dig ikke, det er mig umuligt at hade, det ved du godt!"
Han smilte og satte sig, lettere besværet og det så ud til at gøre ondt.

[kizuka]

"Ena-chan.. Du må ikke gå.." Hviskede Kizuka, idet han så op på Enada med et bedene blik. Han havde aldrig været så glad for at se Enada som han var lige nu, og ikke engang sygeplejskerne måtte tage Enada fra Kizuka lige nu. Ingen.

[Enada]

"jeg bliver her.."
sagde han og prøvede ikek at bemærke den inde dunken et vist sted X3
"han smilte og rykkede stolen hen til Kizuka. Til forskel fra Itachi sad Ena ALTID ved Kizukas side når han var indlagt. Sygeplejskerne skulle kyle ham ud, hvis de da turde for Kizu ville aldrig slippe.
"Du skal nok komme ud igen hurtigt.."
Sagde han og fiskede Lighteren op af lommen og puttede den under Kizukas pude.
"hold den skjult ellers får jeg høvl.."
sagde han med at skævt smil og et blik der sagde at dette var deres lilel hemmelighed

[kizuka]

Kizuka kunne ikke lade værre med at smile, som en lille seks årig dreng der lige havde fundet sin mors trusseindlæg.
"Hemmeligt.." konkluderet han, og trak dynen lidt væk igen, da de mange ledninger begyndte at irritere ham.