|
|
Post by Enada on Jan 14, 2008 0:48:14 GMT
"hmm, hvad er de ledninger for?"
spurgte han. Kizu plejede da ikek at have så mange ledninger på sig.
"sært... Med mindre du åd en eller to af deres ansatte.."
Sagde han, han var ikke anklagende, bare konkluderende.
|
|
|
|
Post by kizuka on Jan 14, 2008 0:55:15 GMT
"Ena-chan jeg kan ikke huske hvad der er sket efter Korai gav mig den sprøjte.." Mumlede han. Han vidste virkelig ikke hvad han havde lavet siden han kom til hospitalet. Det var sikkert en masse forskellige former for berolings midler de havde sat til ham, fordi han havde været urolig da han kom ind .. Kizuka vidste det ikke selv.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 14, 2008 0:57:31 GMT
"hmm"
mumlede ena lavmælt og sagde ikke mere om det. Han lagde forsigtigt sit hovede på et bart stykke Seng med armende under hovedet. Han havde hagen mod sine arme så han kunne se på Kizu med et blidt smil
|
|
|
|
Post by kizuka on Jan 14, 2008 1:00:57 GMT
"Ena-chan.." Mumlede han pludselig, inden han lagde sin ene hånd på hovedet på af Enada.
"Hvorfor mente Gud jeg skulle køres over? .. Hvis det ikke var sket havde jeg ikke ligget her.. Hvorfor skal jeg altid blive udsat for de slemme ting?" Spurgte han trist, imens hans anden hånd fandt ind under hoved puden for at knuge lighteren.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 14, 2008 1:06:07 GMT
"jeg ved det ikke.. Jeg har spurgt gud om hvorfor jeg skulle hades, blive kaldt familiens sorte får og undret mig over hvorfor jeg aldrig bliver halvt så stærk som dig og Itachi.. Jeg kom til den konklution at der ingen gud er.."
sagde han stilfærdigt med et smil til Kizuka.
|
|
|
|
Post by kizuka on Jan 14, 2008 1:18:09 GMT
"Der er en gud." Protesterrede Kizuka, idet han lukkede sin hånd om Enada's hår.
"Du er ikke et sort får. Ihvertfald ikke for mig. Så vil jeg skide på hvad far sagde. Du bliver aldrig et sort får i mine øjne." Svarede Kizuka en smule bestemt.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 14, 2008 1:21:06 GMT
Ena smilte svagt.
"Men i så fald kan jeg ikke svare på hvorfor du skulle køres ned.."
sagde han og lod bare Kizuka holde om hans hår. han havde fuld tillid til Kizuka, til en hvis grænse dog. men det var stadigt tillid.
|
|
|
|
Post by kizuka on Jan 14, 2008 1:24:18 GMT
"Det er bare ikke retfærdigt.." Klynkede han, inden han trak hånden væk fra Enada's hoved, for at begrave sit ansigt i puden, fulstændig ligeglad med ledningerne og masken.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 14, 2008 1:42:36 GMT
"Det ved jeg godt.."
sagde han og lå trøstede hånden på hans baghovede..
"der er ikke meget der er retfærdigt.. jeg ved ikek hvorfor.."
|
|
|
|
Post by kizuka on Jan 14, 2008 1:53:16 GMT
Kizuka sagde ikke mere, men hulkede bare en smule ned i puden. Han vidste ikke om han var lykkelig over at Enada var her, og det var derfor han hulkede, eller han var bange for at hans "særhed" var meget værre end han selv troede. Han var blevet bange for sig selv da han angreb Enada, og han havde lyst til at undskylde for ham igen. Hvis han fortalte ham det var hans egen skyld, ville Kizuka stoppe de ord tilbage i ham. Han vidste godt det ikke var Enada's skyld, men hans. Hans forbandede hjerneskade. Hvis den ikke havde været så voldsom, hvis den bus bare havde kørt to kilometer mindre, havde han kunnet stoppe sig selv i at angribe Enada.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 14, 2008 2:01:07 GMT
Ena nussede fortsat Kizuka forsigtigt i håret. Blidt og mildt. Hans blik blev tom ta Kizuka kiggede væk. Det havde været hårdt at lade som om alting var okay.. Han var ødelagt inden i. men han måtte være stærk for Kizuchan.. Stærk for Kizu-chan.. Det lød ikke skidt. Han huskede hvordan han havde bekæmpet sig selv den nat.. Den nat.. det var jo denne nat.. Det var ikke engang 9 timer siden.. Han tørte hastigt en tåre væk og sukkede lavmælt. Han var her for Kizuka... Lige nu skulle han ikke tænke på alt andet..
|
|
|
|
Post by kizuka on Jan 14, 2008 2:05:42 GMT
En lettere grov hånd, uden at ville være grov, kom pludselig frem fra dynen, og trak Enada ind til Kizuka. Han havde brug for at kramme Enada lige nu. Brug for at være helt sikker på at han var virkelig, og ikke bare en ond drøm fordi Kizuka følte sig ensom. Han flyttede igen puden fra hovedet, og så på Enada, imens han strøg ham over håret, bare for at være sikker .. Helt sikker.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 14, 2008 2:08:37 GMT
Ena smilte og lagde sig helt op overfor Kizuka.
"roolig, jeg er her endnu.. Jeg går ingen vegne.. "
han smilte. Han talte altid roligt til Kizuka. Med mindre Kizuka selvfølgeligt prøvede at sætte fut til hans hår eller ugle det..
|
|
|
|
Post by kizuka on Jan 14, 2008 2:15:33 GMT
Kizuka var alt andet end i humør til at moppe Enada lige nu. Hans mobninger havde altid være kærligt ment, men ikke lige nu. Han blev straks mere rolig ved hans ord, og endte med at ligge sig ind imod Enada's bryst, for at lytte til hans hjerteslag.
|
|
|
|
Post by Enada on Jan 14, 2008 2:20:20 GMT
Ena smilte og omfavnede Kizuka. han havde en svag følelse af at blive overvåget. Men da han hørte det lille klik som microfonen gav når man tændte og slukkede den, havde han på fornemmelsen han ville blive hentet ud. Der kom ingen..
Han sukkede taknemligt og begravede blidt hans ansigt i Kizukas hår.
Et par af de ansatte smilte inde på den anden side af ruden da de slukkede microfonen.
"Tænkte npok det var Enada der havde sunget.. Har hørt ham før."
sagde den ene.. en mand. Hans kollega, en kvinde, nikkede.
"vi burde hive ham ud der fra.."
sagde hun så, ikke særligt overbevisende
"ja, det burde vi.."
svarede han enigt men smilte.
|
|
