Selskab (I)(S)

[Enada]

Ena fik store øjne og stirrede på hæfterne.
"Ja jeg gør da så, jeg har dem alle.. på mit værelse..."
Han rødmede og smilte op på Hiroshi
"Jeg ved godt det er Yaoi, men ham Masu er cool! Hans andre historier er også fantastiske! Tror jeg har alle han er udgivet!"
han så ned på hæfterne igen og kiggede lidt på dem.
"jeg vidste ikke de var Manga fan Hiroshi?"
Han rødmede igen og smilte svagt og en smule flovt
"Jeg bliver ærligt talt lettere tændt af at læse hans Yaoi historier.."
Hans rødmen blev lidt mørkere.

[Hiroshi]

Intet kunne overraske ham mere end hvad Enada sagde lige nu. Han følte sig stolt, da det jo ikke var hver gang man mødte en fan. Han kunne faktisk ikke huske sidste gang han nogensinde gjorde det - måtte have været mange år siden, hvor han stadig eksperimenterede med den stil han brugte den dag i dag.
"Lettere tændt? Nåda." svarede han med en falsk tone af fornærmelse. Det drillende smil på hans læber, modsagde dog tonen.
"Jeg synes ellers jeg gjorde mig mere umage."
Måske skulle han holde op med at pine stakkels Ena. Kryptik var et typisk tegn hos irriterende intelligente mennesker, så han ville ikke udsætte ham for det alt for længe.
"Her, prøv at føle på tegningerne, Enada-san..." hviskede han og tog fat i Enada's hånd, for at køre hans fingre over en side.
"Det er originalerne. Og dét..."
Han førte hånden hen mod signaturen, inden han tog fat i en kuglepen der lå på bordet og en post-it der lå ved siden af, med sin anden hånd. Med denne hånd, så klistrede han post-iten fast på bordet og kopierede Masu's underskrift, uden overhovedet at gøre sig umage.
".. er min underskrift."
Så måtte Enada udregne resten. Den kære, rødmende Enada.

[Enada]

"Nåja, meget.. og.. du gjorde dig umage?
Han så forskrækket op på Hiroshi, rødmene.
"har jeg lige sagt at jeg bliver tændt af dine.. Mangaer?"
Han kiggede ned på dem, postkasserød i ansigtet.
"pinliigt.."
mumlede han men så på mangaerne som var de uvurderlige skatte.
"jeg har aldrig drømt om jeg skulle sidde med orginalerne!"
Hans smil var for første gang i langt tid på størrelse med et normalt smil.

[Hiroshi]

Selvom man kunne forvente at Hiroshi skulle brøle af grin, så ville han virkelig ikke gøre situationen mere pinlig for Enada end den var i forvejen. Han nøjedes blot med at le ganske lavt, fordi han var charmeret over at der stadig var nogle der læste hans mangaer.
"Ja, det gjorde De vist, men De behøver ikke at synes det er pinligt..." hviskede han og fjernede langsomt sin hånd fra Enada's.
"Og jeg har været manga fan i mange år. Læser dem stadig når jeg kan komme til det og det samme gælder tegning. Som De nok ved, så... har jeg ikke rigtig haft gang i markedet i et stykke tid, men jeg arbejder på en ny. Tak fordi De gider læse dem, Enada-san. Det er virkelig utroligt at jeg skulle møde en fan. Ah, se hvor De smiler! Det er dejligt at se på. Sig mig så, Enada-san: fandt De mine historier... inspirerende?" spurgte han skælmsk, men satte sig ikke ned på sin plads endnu. Han kiggede stadig over Enada's skulder, på trods af han nu holdt hænderne for sig selv.

[Enada]

Ena rødmede.
"Ja, butterfly stillingen er faktisk god, og forfra er bedre end bagfra.."
Han smilte genert og var stadigt postkasse rød i ansigtet.
"men du skal endeligt fortsætte med dine historier! jeg elsker dem!"
Han smilte stort og åbnede den foreste, han åbnede den egenligt tilfældigt men det var på en af sex siderne.

[Hiroshi]

Hiroshi forholdte sig roligt. Der var stadig et smil på hans læber, men han var stadig ikke så ivrig som han var før. I stedet for at påminde Enada om, at han næsten ikke havde tid til mangaerne længere, så gav han sig i stedet til at bekymre sig lidt om Enada's sikkerhed.
"Har De nogen De holder af, Enada-san, hvis De tillader mig at spørge?" spurgte han venligt og lå en hånd på Enada's skulder. Det var venskabeligt, næsten broderligt, hvilket han lod Enada vide. Det ville sikkert betyde døden for Hiroshi, hvis folk begyndte at tro, at han flirtede seriøst med præsidentens yngre bror.
"Siden De åbenbart har prøvet disse stillinger af...?"

[Enada]

Ena rødmede voldsomt.
"Korai.. men butterfly var med en anden.....Det var forfra med ham.."
sagde han og smilte svagt.
"Bagfra var med den første der ikke rigtigt havde fået lov..."
sagde han med et svagt smil, han syntes ikek at det var passende at sige at butterfly var med hans bror @_@ som egenligt heller ikek var velvilligt, men det var da godt til smerten kom @_@

[Hiroshi]

"Det er okay." sagde han blidt og sænkede atter sin hånd, da der jo ikke længere var brug for den. Han vidste ikke hvorfor han i starten lå den på ham, men måske var det bare hans måde at bryde isen på denne gang. Det var sjældent at han tog et træk der var så uovervejet, men nu havde Enada også formået at fjerne de fleste facader. Det gjorde Hiroshi en anelse uforsigtig, selvom han ikke frygtede at Enada ville gøre ham fortræd. Han udnyttede virkelig denne drengs blide natur. Måske ikke på en skadelig måde, men stadig. Han regnede jo ikke ligefrem med at få tæsk og det værste der kunne ske, var at Enada satte ham verbalt på plads. Det ville egentlig heller ikke gøre noget.
"Jeg ville bare være sikker på, at De vidste hvad De gjorde." sukkede han smilende og klappede ham lidt på ryggen, men så standsede han også med flere berøringer. Det var slut med at overskride grænserne for i dag. Lige meget hvor meget han end ønskede det, så var de endnu ikke venner der var gode nok til den slags. Det troede han i hvert fald selv på.
"Hvis De nogensinde føler Dem usikker på noget, så må De endelig spørge. Hvis jeg altså ikke bryder nogen grænser... argh, De må undskylde, hvis jeg er gået over stregen, Enada-sama." tilføjede han pludselig usikkert og opdagede ikke engang at han kiksede med navnet.

[Enada]

Ena rejste sig og lå en finger på Hiroshis læber.
"Ena-chan eller Ena-san.."
rettede han ham med et lille smil, han rødmede da han lagde mærke til hvad han havde gjort og tog hånden til sig igen.
"Gomen ne.."
mumlede han og så væk, han ville helt ikek virke som de perverterede bodyguards der kom her hele tiden

[Hiroshi]

Hiroshi regnede ikke med det, men han kom faktisk til at rødme. Det var ikke halvt så kraftigt, som når Enada gjorde det, men det var alligevel nok til at man kunne bemærke det. Sandt at sige, så var det ikke kun med Enada at han kom til at rødme, for det var ikke noget han forsøgte at holde tilbage. Nogle - især bodyguards - syntes det var uendeligt morsomt at fremtvinge reaktioner i ham. Hvis processen ikke var pinlig eller smertefuld for ham, så måtte han simulere disse ting, for at kunne tilfredsstille sine kunder. De faldt jo for det hver eneste gang alligevel, og det undrede ham hver gang om de ikke havde mere hjerne. Åbenbart ikke.
Men Enada var anderledes.
Uden frygt, så lagde Hiroshi en blid hånd på Enada's kind, for at få ham til at se på sig igen.
"De skal ikke undskylde, Enada-san." sagde han i en næsten hviskende stemme.
(han var alligevel ikke klar til Ena-chan)
"Ikke når det er Dem."
Han lænede sig instinktivt frem. Det var langsomt og inviterende, blot for at se hvor det ville føre hen.

[Enada]

Ena rødmede og halvstore øjne stirrede ind i Hiroshi's. Han var ikke skærmt, bare lettere forskrækket.
"rødmer du, Hiroshi-san?"
spurgte han småhviskende og vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv lige nu.
*han erså tæt på, han er så tæt på....*

[Hiroshi]

Hjerterytmen var ved at stige.
Hvad fanden i helvede var det han havde gang i? Enada var en mindreårig og så var han endda af præsidentfamilien. Inderst inde, så havde Hiroshi trods alt aflagt et løfte om ikke at knytte sig til nogen. Han var faldet for den fælde én gang og det havde skam været nok. Desuden, så var der ingen mening i at knytte sig eller forelske sig i nogen, når man rent ud sagt var en luder.
Hiroshi brød sig ikke om betegnelsen, men det var jo det han var.
En luder. Luder.
Hvis han standsede nu, så ville Enada ikke tage initiativ.
"Det gør jeg vist." svarede Hiroshi hæst, inden han svælgede og gled hånden nedad Enada's kind. Den flyttede sig til hans hals i stedet og berøringen var blid og behagelig.
Han ønskede egentlig også at give knægten en god oplevelse. Enada skulle bestemt ikke føle sig udnyttet af nogen som helst, men i stedet, så kunne han da for en gangs skyld få lov til at føle sig betjenet af nogen? Det kunne Hiroshi give ham. Næsten det eneste han kunne give ham - det var trods alt hans profession.
(luder)
"Enada-san..?"
Han kunne ikke fuldføre sætningen. Øjnene spurgte om resten. Læberne nærmede sig hans.

[Enada]

Den lave knægt rødmede voldsomt men mødte Hiroshis læber med sine egne.
Han var stadigt pink i kinderne og måtte stå på tær for at møde Hiroshi på halv vejen. Han lagde forsigtigt en hånd onkring Hiroshis nakke og den anden hvilede på Hiroshis brystkasse. Det var uvirkeligt, Hiroshi havde været den han snakkede med alt om, men, han havde intet i mod dette heller. For ham vilel han aldrig være en luder, han var en person, og nu have Ena fundet ud af at han var kærlig selv uden at være tvunget.

[Hiroshi]

For at Enada skulle slippe med for meget besvær, så sænkede Hiroshi sig en smule. Han var overrasket over, at Enada overhovedet valgte at kysse igen, men på den anden side, så var han også glad for det. Noget af det han ønskede mest i verden, var netop at Enada ikke kom til at lide samme skæbne, som han selv gjorde. Hvis Enada blot tog sex som en fornøjelse og ikke helt som en forpligtelse, så skulle det nok gå altsammen... han skulle ikke lade sig udnytte.
Han kyssede ham blidt. Nogle kunder var mere til grov snaven, men for ham at se, så kunne Enada helt selv bestemme tempoet. Selvom det ville overraske mange, så syntes han personligt at det var en ukes opgave at bestemme det tempo, på trods af en seme stadig ville føre an. Balancen var hårfin.
Læberne pressede sig let mod Enada's. De kyssede mundvigerne og en forsigtig tungespids gled let over læberne, for at udforske hvad drengen var til. Hans ene hånd gled over Enada's ene skulderblad og hvilede sig på hans ryg - de havde al den tid der var i verden. Ingen ville jo forstyrre dem.

[Enada]

Det gibbede i Ena da en tungespids gled over hans læber men han åbnede let munden og lod selv sin tunge glide ind i Hiroshis mund hvor han begyndte et blidt snav. og lagde begge arme omkring Hiroshi, blidt, forsigtigt, næsten prøvende som om Hiroshi bar ekunne stoppe ham hvis han ikke ville.