We don't need no mind controle!

[Revy]

Revy stod ved vandet og betraktede den enorme statue. Hun havde aldrig rigtigt fået taget sig sammen til at tage med båden derud og se den på tæt hold. Det virkede bare som sådan en ting forældre gjorde med deres små børn og hun var intet barn længere. At hun aldrig rigtigt havde haft en barndom, var så en anden side af sagden. Altid den bedste, men alligevel aldrig god nok. Godt DET var ovre nu. Ingen der fortalte hende havde hun skulle gøre, ingen forventninger at skulle leve op til. Bare hende, hende selv og hendes eget. Ikke andre, men bare hende. Hun kørte solo. Kærlighed og parforhold var for de ædrug og de 'clean' og hun var ingen af delene. Så ergo var hun alene og det havde hun det fint med! Selvfølgelig var der gutterne nede på Rosen, men de var sku altid for fulde til at man kunne føre en ordenlig samtale, for ikke at snakke om at lære dem at kende! Hun sukkede kort. Hendes pickup holdt 1½meter bag hende og hun var iført en sort mavetop, jeans og sine fingerløse hansker. For en gangs skyld hang der ikke en smøg i mundvigen, men stanken af sprut og smøger hang stadig omkring hende.

[Zeph Henderson]

Zeph kunne kende sin søster på lang afstand han kom lige mod hende, han virkede sur selvom det ikke var alt der var galt, han ville snakke han ville møde hende, han havde drømt om hende, han manglede hende hos sig nu, ligesom før han manglede en han kendte, og revy var perfekt til det, han kendte hende godt og hun kendte ham.

[Revy]

Revy lagde ikke rigtig mærke til Zehp i starten. Der gik så mange folk forbi og det var normalt ikke hende mange af dem der kom tæt på. Da han kom ind i kanten på hendes synsfelt vendte hun dog hovede og sendte ham et lille skævt smil "Hey bror-mand. Længe siden hva'? Hva fan laver du her omkring?" sprugte hun og vendte sig mod ham. Hvornår havde hun sidst set ham? 2-3 måneder siden?

[Zeph Henderson]

Zeph nåede hen til hende, hun snakkede til ham men et halvt sekundte lå han om hendes nakke, han krammede hende, skulle man da tro, hans hoved lå på hendes skulder men lidt efter kom der små hulk fra ham, han hadede livet lige nu, sådanne episoder var han et par gange i om månneden, og nu var en af dem, men dette var ikke bare normalt dette var på grund af en person, endda en mand.

[Revy]

Revy holdt inde da Zeph kastede sig om halsen på hende. Hun tav og lagde armene trøstende om ham mens hun aede ham op og ned af ryggen. Hun stod bare lidt og holdt trøstende om ham "Zeph.. Hvad er der galt?" sprugte hun så beroligende men slap ham ikke. Dette var en af de få tidspunkter hvor hun lidt fortrød at hun var alene. Hvad hvis han ikke var rent ind i hende? Hun viste godt at han kunne være meget følsom, og der var helt sikkert noget glat når han var sådan her.

[Zeph Henderson]

Zeph klunkede videre, "hvorfor kunne jeg intet gøre, alt hvad jeg gør ender galt, jeg kunne ikke beskytte hende selvom jeg var så tæt på." de fleste ville nok tro det var hans kæreste eller kone, men han snakkede om en fremmed kvinde, hun var blevet voldtaget mens han var 100 meter fra stedet, det var så utåleligt for ham.

[Revy]

Revy tyssede beroligende på ham da han klynkede og lagde sin hånd op om hans baghoved "Tag det roligt Zephy... Helt roligt.. Fortæl mig så, hvad der er sket" sagde hun beroligende. 'Zephy' var ikke noget hun brugte tit længere, kun når hun som nu følte byrden af familie, som hun så tankeløst havde smidt af helvede til for lang tid siden. "Det skal nok gå putte" tilføjede hun som en lav hvisken. 'Putte' var endnu et lævn fra den korte tid hun havde haft som 'barn'. En periode hvor han havde haft marridt var han kommet ind til hende, og havde lagt sig i hendes seng sammen med hende. De første par gange havde hun sparket ham ud, men havde til sidts givet efter, på betingelse af at han tog sin egen dyne med.

[Zeph Henderson]

Zeph nikkede svagt, "det var bare en fremmed, det var endda lige her på dette sted, jeg var her godt nok for at møde en fra klanen, men dte endte med jeg hørte skrig, jeg løb derhen og fandt dem, jeg fandt hende der skreg, hun blev voldtaget af en mand, det var så afskyeligt," han græd lidt mere han var ikke istand til at tage den slags, det var for meget for ham, han kunne godt tage mennesker der døde men ikke misbrugt, ikke på den måde.

[Revy]

Revy gav Zeph et lille klem. Det var ikke svært at lægger to og to sammen "Så så putte.. Det var ikke noget du kunne have gjordt. Du ville bare have sat både hendes og dit eget liv på spil" sagde hun trøstende og kunne mærke afskyen stige i hende for den mand. Hun havde oplevet, når hun havde været RIGTIG fuld, at være gået med en del forskellige fremmede mænd men aldrig var hun blevet voldtaget, selvom hun tit havde fortrudt de gange hun kunne huske, så havde hun altid været 'villig'. Heldigvis viste Zeph ikke noget om den 'del' af hendes liv. Dog var der også noget andet af det han sage der fangede hendes opmærksomhed. Han skulle være mødt med en fra 'klanen' eller Banden som hun foretrak at kalde den. En 'Klan' havde et sammenhold, mens Yami Namida havde været så let at splitte. Hun var overrasket over at han stadig havde kontakt til nogen af dem overhoved! Men heldigvis viste han heller ikke at det havde været hendes skyld at banden ødelagde sig selv og hendes skyld at deres mor nu lå 6 fod under, hvilket enlig ikke havde været planen, men bare en behagelig bieffekt.

[Zeph Henderson]

Zeph nikkede lidt, "det var ikke godt det der skete, jeg anede ikke hvem jeg skulle gå til, det skete bare så hurtigt, og nu finder jeg dig," han stoppede lidt op, hun var kommet igen, det havde først slået ham nu, han samlede hånden og slog, "HVOR FANDEN HAR DU VÆRET?!."

[Revy]

Revy nussede ham kort i hovedbunden "Selvfølgelig var det ikke godt, men livet er ikke altid en dans på roser putte" sagde hun beroligende men mærkede så hans 'slag', der ikke var meget mere end et lille dask på ryggen, og stoppede. Hun gav ham et lille klem mere før hun roligt slap ham igen "For helvede Zeph, du kender mig sku da! Jeg er overalt og ingensteder fucking hele tiden" sagde hun roligt og ulede hans hår med den ene hånd. Måske var han ikke så 'lille' længere, men han var stadig hendes LILLEbror.

[Zeph Henderson]

zeph smilte til hende, "ja det er sandt, du er overalt, men du er for lang væk i druk og stoffer til at være tilstedem du er fuck up det ved du godt, ikke!?," han så venligt på hende og havde uglet hår, inddu mere end normalt, han smilte, han fik en dum tanke i hoved og slog den ud, han fik tit dumme tanker om alt mellem himmel og jord.

[Revy]

Revy smilte tilbage "Hey, jeg er sku ik' på stoffer din bøv! Men man høster vel som man har sået" svarede hun med et smil. Hun havde længe været i gang med at grave sin egen grav, og hun havde gravet den god og dyb. Hun var sku godt klar over at hendes lever ville give op inden hun rundede de 50, ja nok inden de 40 og HVIS hendes lever overlevede, så skulle hendes lunger nok gøre det af med hende. Men det var der ikke det store at gøre ved længere. Hun havde gravet for længe og for dybt til at kunne komme op igen.

[Zeph Henderson]

Zeph smilte, "når ja den so jeg hjalp hun røvede mig sku," han så ud til først at huske den detalje nu, han var en underlig en nogengange, "ja det siger du, men jeg ved det ikke passer," han så lidt vred ud men droppede det igen, der var alligevel intet at gøre ved det.

[Revy]

Revy skriftede øjeblikkelig fra smilende til stiktosset "AHVA GJORDE HUN!!!" udbrød hun og for frem da hun lagde mærke til en ældre dame med et lille barn på den anden side af gaden og beherskede sig, imponerende nok. "Hvis du nogen side ser den kælling igen så ringer du, også skal jeg kraft edme flå hende et ekstra røvhul!" mumlede hun vredt mellem sammenbidte tænder. De kunne tæve, banke, røve og skyde efter hende, men de skulle fanme ikke røre hendes lillebror! Hun var stille efter hans anden kommentar og så ud til den ene side med et let såret blik. Så bare fordi hun drak som et hul i jorden og røg som andre trak vejret, så var hun også på stoffer? "Jeg er ikke på stoffer" fastholdt hun. Jo, hun havde da prøvet det et par gange, men hun var sku ikke afhængig.. Hvertfald ikke hvad hun viste af.