Luxury

[Jessica Abandonato]

Luxuria sad oppe i baren på den luxuriøse natklub. Hun havde brudt Invidias onde planlægning og havde fundet, at der skulle ske noget sjovt, så hun var smuttet i en lækker sort sag, alle kvinder med respekt for sig selv havde jo en lille sort kjole, og var smuttet ind forbi sin yndlingsfrisør, hver personlighed havde deres egen yndlingsfrisør, hvor hun havde fået farvet det blonde hår sort med dybrøde striber i, og fået et par extensions i, så håret nu gik hende til lige over den veloplagte bagdel. Extensions'ne var af den dyre slags, for det havde Luxuria nemlig lige lyst til.
Hun havde iført sig et par lange støvler, der lige gik op over knæet, af sort læder, og så havde hun fået lagt make-up i selv samme salong. Nu sad hun her, og funderede over, om hun ikke burde lege med en af mændene.

((Kjolen Make-up))

[Miss Mitsey]

Marian sad ved siden af Jessica. Hun sad for en gangs skyld ikke sammen med en mand, sad ikke oven på billiardbordet, sad ikke og flirtede med nogen, eller sad og læste avis. Hun sad og betragtede sit herredømme. Med en lille punch - hendes farvorit - sad hun og dominerede diskret. Hun havde en udstråling der viste dominans... Hun vidste det. Mændende vidste det...
Derfor fik hun respekt. Lige nu var hun faktisk i et humør hvori hun ville tale med nogen. Ikke en mand, dreng, fyr eller olding... En kvinde. En kvindelig snak... Hun lod blikket søge ud over sit emperie... Og så landede blikket til sidst på den kvinde der sad ved siden af hende.
Kvinden virkede selvsikker, og også som en, der vidste hvordan man behandlede sig selv...
"Hvis jeg var dig, miss, ville jeg bruge min tid ovre ved sofaerne... De små søde puslinger er rige og morsomme at snakke med..." Hun smilede roligt med sit bløde, varme smil der viste tydelige præg på livsglæde, og udnyttelse af denne livsglæde. Som om hun var.. ja.. fri ^^

[Zeph Henderson]

Zeph kom indenfor, hans tøj var specielt idag, han havde en t-shirt der tydeligvis var beregnet til kamp, ud over den havde han en hvid t-shirt der skjuldte den, han havde sort jakke på med nogle trænings bukser, der lignede normale bukser, han havde et hvidt slips der sad løst og sløset, men det så godt ud til ham, hans øjne var tomme, og lige nu havde han rent faktisk regnet med at gå herind, og for måske en ud af tusinde gang havde et lykkes ham, det havde lykkes ham at findet det sted han ville.

[Jessica Abandonato]

"Morsomme siger De? Pudsigt, de rige har ellers en tendens til at at være de værste dødbidere" svarede Luxuria med et blik over på sofaerne, hvor et par velklædte unge mænd sad og ting, der formentlig ikke var synderligt interessante. De grønne øjne fæstnedes på den unge kvinde, der havde henvendt sig til hende. Det var tydeligt at denne kvinde holdte autoritet, og skønt Luxuria aldrig havde været her før, gik hun ud fra at det var den velkendte Miss Mitsy, der ejede stedet.
Luxuria vinkede til bartenderen for at blive betjent, imens hendes øjne igen fæstnedes på kvinden og hun hævede et velplejet øjenbryn, der selvfølgelig også var blevet farvet, da hendes hår blev farvet. Grunden til, at Luxuria eller andre af Jess' personligheder ikke færdedes her, var at det var Veto's foretrukne tilholdssted, og Jessica og et par af de andre havde slået fast, at de ikke ville have kontakt til undegrunden, især ikke Veto, da hun gik ud fra, at de stadig havde en vis interesse i, at gøre en ende på hendes liv. Luxuria elskede dog denne slags udfordringer, hun levede på kanten, for ellers følte hun sig ikke levende.

[Miss Mitsey]

"Det er nemlig dét, der er det sjove..." Hun slog en lille latter frem..
"De er inderst inde alle sammen små morsomme drenge, der vil gøre alt... at sno dem om ens lillefinger, det er jo dét der er sjovt... Udfordring..." Hun lænede sit hovede op ad sin hånd. Albuen sad i bardisken, og hun betragtede delvist stedet og kvinden. "Inden denne samtale fortsætter, ville jeg gerne lige have navnet på min samtalepartner.... Hvad hedder de, miss?" Hun smilede roligt - kønt til Jessica... Det var en uhøflighed at snakke med folk, og så ikke ane hvad de hed. Derfor skulle hun vide navnet... Hun begyndte at betragte dødbiderne i sofaerne... De snakkede sikkert om forretning. Noget Marian var god til... Hun havde en 'glat tunge' og udnyttede den. Faktisk udnyttede hun stort set alt ved sig selv. Sit udseende, sin tøjstil, sine penge, sine tjenere, sine gæster... alt? Ren forretning... Et liv fuld af spænding. Man skulle bare altid vinde..

[Zeph Henderson]

Zeph skildte sig ud ikke på tøj eller udseende, men på væremåde, hans udstråling var langt fra som de andre's, han smilte ikke men gik med halv slæbende skridt op til baren, han skulle undersøge dette sted, selvom det var en mission var han ikke glad for det, og den detalje at han ingen våben havde gjorde det ikke bedre.

[Jessica Abandonato]

Luxurias mørkegrønne betragtede en ung mand, der slæbte sig afsted, det lignede jo nærmest at han var på vej til sin egen hængning. Hun hævede et misbilligende øjenbryn, og nu havde hun ellers troet at det her sted var skabt for stilede personer, der havde lyst til at være her.
"Mit navn? Luxuria, og Deres?" svarede Luxuria, mere af høflighed end af reel mangel på et navn. De spillende grønne øjne kunne dog ikke lade være med at sige den unge mand fra før igen, hvad pokker lavede han mons tro her? Stedet var vel til for at lave sjov og ballade? Nå, det kunne hun vel finde ud af tids nok, hun så op på bartenderen med lange sortmalede øjenvipper.
"En Black Lace, tak" bestilte hun, før hun smilede en smule flirtende til manden og vendte sig imod kvinden igen.

[Miss Mitsey]

Marian fulgte Luxuria's blik... og rynkede let på næsen. Ikke at smilet blev fjernet. Bare.. "Sikke skræmt han ser ud" morede hun sig åbenlyst, mens hun tog endnu en slurk af sin punch. "Mit navn er Marian Valentine Mitsey... Og velkommen til. For jeg har ikke set dem før"
Black lace blev stilt på bordet over for Luxuria...
"Skål, miss" Nikkede hun let, og hævede sin punch en anelse før hun drak ud... langsomt. Mens hun gjorde det holdte hun øje med Zeph... han virkede... Skummel. Ikke at alle andre gjorde det... Hun hævede et øjenbryn. Det var tydeligt at han var utilpas.

[Zeph Henderson]

zeph kom op ved baren han gabte med hånden for munden, han var underlig i forhold til de andre, han var nervøs men endelig smilte han, og hans 'aura' skiftede fra skummel til rigtig venlig, han var også venlig eller det skulle han være ved denne mission, selvom han allerede havde glemt den så han tænkte lidt over hvad han skulle have at drikke istedet.

[Jessica Abandonato]

"Jeg har aldrig været her før, så det er vel ikke så sært... Skål" svarede Luxuria, hævede glasset en anelse og tog en tår af den nyligt ankomne drink, der bestod af en del black sambuca, noget creme de banana, noget ferskensnaps, og en lille smule citron. De kønne grønne øjne fæstnedes igen på manden, hvis udstråling havde ændret sig betydeligt.
"En bekendt?" spurgte Luxuria misbilligende, hvem mixede træningsbukser og en okay jakke på så ustilet en måde, og forventede at passe ind i mængden her? Luxuria smilede, de lange røde negle gav en klirrende lød på cocktail-glasset. Neglene havde hun også fået ordnet, det havde hun bare haft lyst til, ingen af de andre havde rigtig nogen form for drivkraft, der fik dem til at tage på natklub helt shinet op og klar på det værste. I det mindste virkede det ikke til at navnet 'Luxuria' sagde Marian noget, selvom det var et særegent navn, der beskrev en af de syv dødssynder, nu havde hun jo heller ikke givet sit efternavn, af selvsamme grund. Det ville formentlig afsløre hende, og så kunne hun ende med hele Veto på sit dørtrin indenfor meget få dage.

[Miss Mitsey]

Marian sukkede "Nej, bestemt ikke... aldrig set ham... " *Luxuria....?* tanken skar først igennem hende nu. Latterligt.. men fair nok. Hun smilede roligt, og sendte igen blikket over mod dødbiderne "På et tidspunkt skal jeg ned til dem... på et tidspunkt. Om ca. en halv time uddeler de altid cigarer... Hmm..." hun kastede noget af sit blondte hår tilbage, og skævede roligt til Henri - hendes bartender "Henri-søde... kunne du ikke spørge hvad den... mand der laver her?" Spurgte hun på et blødt indsmigrende toneleje... I sandhed en lokkende stemme... Blød.. sensuel. En klar fordel at have.

[Zeph Henderson]

Bartenderen nikkede og gik hen og spurgte, men ikke ligefrem hvad Zeph skulle have, men om hvad han kunne tænke sig, Zeph så på ham og tænkte sig lidt om, "hmm lad mig se, jeg tror jeg foretrækker noget vodka, blandet op med æble juice, appelsen kan jeg ikke lide," tjeneren nikkede og begyndte at lave drinken, lidt gammeldags så han kunne udspørge Zeph, "når men hvad laver du så på denne bar, det er første gang du er her ikke sandt!?," Zeph så på manden, øjnene var utålmodige og han trak bare på skuldrene, han anede rent faktisk ikke hvorfor han var kommet, han skulle møde en, ikke aftalt men han skulle møde en person det vidste han.

[Jessica Abandonato]

"Ah, jamen hvis De gerne vil have lidt selskab midt i mandehørmen, vil jeg da med glæde gøre Dem selskab" svarede Luxuria spændende, hendes spontane side var det mest genkendelige træk ved Luxuria, hver personlighed havde jo ét træk, der skilte dem fra de andre, Luxurias var at gøre som hun havde lyst, havde hun lyst til at blive skaldet, gjorde hun det. Efter turen herinde i natbaren, ville hun nok smutte forbi en guldsmed og få sig en piercing, hun havde lyst til at få en piercing, eller måske to? Luxuria trak på skuldrene, men så igen, hun sad jo overfor en anden kvinde, måske hun havde en idé.
"Hm, det kan godt være, at det virker som et sært spørgsmål, men hvis jeg skulle have en piercing eller flere, hvordan skulle det så være synes De? Jeg har fået lyst til at blive piercet, ser De" spurgte Luxuria med et smil, hvorefter hun endnu en gang skelde til den unge mand.

[Miss Mitsey]

Marian smilede blot "Åh, henrivende at de vil være med... Det er skam hyggeligt nok at gøre dem bløde oven i bolden... og gå bagefter, men det er bedre når man er to..." Hun kiggede roligt over kvindens ansigt. Kønt, det var det... Og så vidt man kunne se havde hun lige været til frisøren og udover det fået plejet sig. Marian kunne godt lide mennesker der gjorde noget ud af sig selv... Hun smilede derfor roligt, mens hun pillede lidt ved glasset hun havde i hånden "Jeg må sige, at det er et svært spørgsmål... men jeg tror de ville klæde dem øjenbrynspiercing... eller muligvis flere op ad øret. De skal ikke gøre noget ved læberne. De er for kønne til at putte sten og metal i..." Hun begyndte roligt at studere kvindens krop. Kjolen gav hende udsyn til Luxuria's navle... Tja... en navlepiercing ville også være køn på denne kvinde - i hvert fald hvis hun gik med det tøj hun gjorde i øjeblikket... Hun satte sig i sin vanlige stilling. Med benene over kors... Så et lårstykke kunne ses. Hun havde trods alt i dag taget en meget nedringet kjole på..

[Zeph Henderson]

Zeph fik sin drik og han betalte, han så ud over barren men tænkende øjne, han kunne huske nada af de personer her var, han kunne se en masse 'ganstere' og de fleste sad nok med våben, han tænkte sig om og kunne ikke lide situationen, den var for risikabel, han drak lidt af sin drik, og tænkte videre.