Det store monument

[David Webb]

Vejret var intet mindre end skønt her ved Mount Rushmore. Solen skinnede kun dækket af små hvide skyer en gang imellem. Temperaturen var ikke kold, men tilpas varm, så man ikke behøvede at opholde sig i skyggen.. Den lå nok på de 14 grader hvilket rimelig okay her om vinteren. Der var mange mennesker der stod og så på Mount Rushmore og en af dem var David Webb. Han stod dog længere væk end alle de andre imens han betragtede det store kunstværk. Han havde sorte solbriller på så solen ikke generede hans syn. Resten af hans tøj var stilfuldt og sort. Det eneste der ikke var sort var den hvide t-shirt under den åbne, lette og elegante sorte jakke han havde på. Han havde hænderne i lommerne på sin jakke. Han kunne ikke lade være med at beundre Mount Rushmore og personen der havde lavet det. Gutzon Borglum var en sand mesterkunster, og hans søn Lincoln Borglum, der hjalp til når hans fader var i udlandet for at lave en hurtig skulptur. Utroligt at så stort et arbejde var blevet færdig gjort. Et roligt smil var at se på hans læber, som han stod og nød dagen og kunstværket

[Jessica Abandonato]

Jessica var endt nede ved Mount Rushmore, af den simple grund, at Luxuria havde sat sig for, at hun havde lyst til at se de majestætiske skulpturer. Hendes tanker fløj lidt rundt, for prøv at tænke på, hvor selvopofrende en kunstner der havde viet sin tid til at omforme selve bjergene til ære for nogle betydningsfulde præsidenter. Hun sukkede og smilede henført af det enorme kunstværk, det var slet ikke så dårlig en idé, Luxuria havde fået, men det avr ingen af de idéer hendes andre personligheder fik. De var allesammen sådan nogle dejlige mennesker, med hver deres unikke værdi. De var kun trådt til, fordi hun havde brug for dem til at overleve den krævende barndom hun havde oplevet.
Med et endnu et fjernt smil betragtede hun himmelfaldent hovederne, hun kunne sagtens høre de andre komme med deres individuelle beklagelse, men hun ignorerede dem, det var ikke nok, til at det fremprovokerede nogen af hendes personligheder, skønt en hvis dovenskab var ved at overmande hende.

[David Webb]

David Webb stod forsat og betragtede kunstværket. Man måtte også kunne se ufattelig langt hvis man var på toppen af hovederne? Han smilede forsat for sig selv og rystede så på hovedet imens han gav sig til at betragte de forskellige folk der var til stede og som gik frem og tilbage eller stod stille som han gjorde for at betragte det store monument. George Washington, Theodore Roosevelt, Thomas Jefferson og Abraham Lincoln var alle placeret i det bjerg. "Utroligt hvad han satte i gang" Lød det stilfærdigt fra ham da han endnu engang så op på monumentet. Hans hænder var forsat begravede i hans lommer og han virkede utrolig afslappet og dog stadig stilfuld, men ikke som de mappedyr der ikke lavede andet end at arbejde.

[Jessica Abandonato]

Jessica havde en vinrød jakke på og en sort kjole med et forskudt skørt på. Det blonde hår var sat op i en nydelig knold, helt uden striber, Luxuria havde ikke ahft lyst til at farve det, og Jessica selv farvede det aldrig, men hun havde ofte set de særeste farver i sit hår efter lang tids fravær.

"Utroligt hvad han satte i gang"

Selvom det var lavt, hørte Jessica lige netop hvad en mand lidt fra hende sagde.
Puff, og væk var Jessica, ryggen rankedes, øjenbrynene blev hævet overlegent, og hun vendte sin opmærksomhed imod den mand, der hævdede, at en anden kunne være utrolig. Den eneste utrolige var Superbia. Den smukkeste var Superbia, den bedste var Superbia, og det var hun overbevist om, at manden sikkert vill blive meget interesseret i at høre om, når han havde fortalt, hvem der tilsyneladende var 'åh så utrolig'. Med langsomme skridt i de høje stiletter, gik hun hen imod manden.
"Undskyld mig, hvem er det du synes er så 'utrolig'?"

((Jakken kjolen

[David Webb]

David Webb rettede blikket mod en kvinde der tiltalte ham. Han blev en smule forundret over spørgsmålet som om han ikke kunne tro at man så på dette kæmpe landsmonument og så ikke vide hvem der havde bygget det. Han smilede et varmt og roligt smil da han tog solbrillerne af og afslørede nogle rolige grålige øjne. "Gutzon Borglum og hans søn Lincoln Borglum, selvfølgelig" Hans stemme var flydende og varm. Alt i alt var hele hans attitude imødekommende og varm "Det er trods alt dem der har lavet dette kæmpe monument" David syntes det var en skam at de var døde nu. Gutzon døde vidst i 1941 efter komplikationer efter en operation og hans søn døde i 1986, så der var ingen mulighed for at snakke med dem, hvilket David syntes var noget af en skam. Han gad godt vide præcis hvad de tænkte da Gutzon gik i gang med monumentet og hvad de tænkte under udførelsen.

[Jessica Abandonato]

"Blot fordi de formede bjergene efter nogle uduelige præsidenter, der helt klart kunne have klaret sig langt bedre?" spurgte Superbia imens hun så bebrejdende på manden, der tydeligvis tog en sølle 'kunstner' som værende bedre end hun selv. Hvilken naiv mand, det gjorde hende næsten vred, men ikke helt og hun kunne ikke andet end at le. En spotsk og ubehagelig latter, der klingede skarpt i det flest omkringståendes ører.
"Jeg mener, hvis dét er 'utroligt' Så er der SÅ mange andre ting, der er helt igennem formidable, ubeskriveligt vidunderlige" fortsatte Superbia hånende, hvordan kunne han undgå at lægge mærke til den skønhed, der stod overfor ham, med de mange talenter.

[David Webb]

Allerede efter hendes første få ord brød han sig ikke specielt meget om hende kvinden foran sig. Da hun lo spotsk var han sikker på at hun ikke lige var en som var venligt indstillet overfor ham, og han brød sig ikke synderligt om hende efter det hun havde sagt og gjort. Hun havde tydeligvis ikke meget tilovers for skaberne af dette monument og monomentet i sig selv. Med hendes nedvudering af både det store værk, skaberen og de 4 præsidenter måtte hun virkelig stille sig selv meget højt, eller ganske enkelt bare ikke bryde sig om den amerikanske historie? På trods af hendes utrolig hovne attitude forblev han rolig og venlig, selvom hans smil var forsvundet og øjnene mere rolige og neutrale "Så du mener præsidenterne var udulige? Den ene vandt uafhængighed fra storbritanien, den anden indførte demokrati, den tredje forbandt vesten og østen så økonomien kunne florere, ved at udbygge panama kanalen og den fjerede kæmpede for at afskaffe slaver?" Hvordan kunne det være udueligt? "Og hvordan kan det ikke være utroligt at lave så stort et monument, hvor over 450.000 tons sten er blevet fjernet?" Hans stemme var stadig flydende og klingende, med en blød og varm undertone. Hans hænder var forsat plantet i lommen

[Jessica Abandonato]

"Det er da blot en skæmmelse af naturen, nu skal vi glo på de gamle præsidenter indtil et eller andet sygt vejrfænomen udsletter dem" svarede Superbia med et træk på næsen, som havde nogen lagt noget helt ulideligt stinkende under hendes næse.
"Og med hensyn til din lille tale om hvor 'gode' de var, ville de aldrig have kunnet gøre noget af det uden det almene menneskes accept, de gjorde ikke andet end at blive høje på et eller andet, få en sidnssyg idé og overbevise folket om, at det var genialt" fortsatte hun nedladende. Mafia-familierne havde fat i den rigtige måde at gøre det på, og Abandonato havde også de rigtige holdninger, de førte frem.

[David Webb]

Han smilede det samme bløde og varme smil som før, denne gang dog mere i vantro over de ord hun smuttede ud imellem sine læber. Da han endelig kunne komme til ord igen hævede han også det ene øjenbryn en smule "Så du siger at dette monument skæmmer området?" Hans øjenbryn faldt ned igen og hans smil forsvandt, så hans rolige, men stadig venlige attitude var der igen. "Monumentet bidrager til landets skønhed og er en vigtig del af den amerikanske historie. Mændende bag det har gjort et stort, og flot, stykke arbejde" Han holdt en kort pause "Og med hensyn til din lille tale om hvor 'udulige' de var" Begyndte han som en lille parodi på hende, udover hans langt fra var hverken hånende eller spotsk, mere som godmodigt drilleri "Så er det hvad demokratiet handlede om.. Det almene folks accept. Hvis ikke de selv havde grundlagt det demokratiske system.. Så kunne de sagtens havde udført deres gerninger, men det havde været igennem voldsom militær diktatur istedet for"

[Jessica Abandonato]

" Mændende bag det har gjort et stort, og flot, stykke arbejde"

Superbia mærkede et stik i hjertet, og ryggen blev en anelse mere krum, øjenbrynene var ikke længere arrogant hævede, men nærmere rynkede bekymret sammen.
"Du ser virkelig op til dem, gør du ikke?" spurgte Invidia en anelse usikkert og så op på de fire store hoveder. Hvad var deres hemmelighed til succes? hvor ville hun ønske de stadig levede, så hun kunne vriste succesen fra dem og selv få den. Hun ønskede nagende, at folk ville tale ligeså affekterende om hende, som manden talte om præsidenterne. Hun misundte nogle stenhoveder, og det skar dybt i hendes hjerte, hun ville blive nødt til at finde på noget ekstraordinært, når hun kom hjem, noget der kunne gøre, at hun blev talt lige så vel om som de fire præsidenter.

[David Webb]

Da hun fuldstændig ændrede attitude blev David overrasket.. Meget overrasket, og man kunne også se hans undren i øjnene og generelt i hans ansigtsudtryk. Han fik dog hurtigt lavet det om til en venlig facade igen og han smilede roligt imens hans forsat flydende og bløde stemme lød "Jeg ser både op til præsidenterne såvel som de to mænd der har lavet dette monument" Ja det var faktisk ikke så meget at det var 4 præsidents stenhoveder der gjorde at han så på det, det var mere beundringen af det som Gutzon Borglum og hans søn Lincoln Borglum havde skabt og bygget. Tænk at der var fjernet over 500.000 tons sten under det byggeri.

[Jessica Abandonato]

Invidia kunne ikke lade være med at le inde i sig selv, han var øjensynligt blevet meget overrasket over skiftet i mellem personligheder, selvom han sikkert, som hendes familie havde set det, havde set en humørændring, frem for reel personlighedsspaltning.
"Mmmmh" svarede hun, hans svar havde fået den nagende følelse til at blive endnu værre, hun hadede når folk havde noget hun ikke havde, et folks tilbedelse, et folks kærlighed, men det ville nok ikke blive det letteste at vinde. Måske hun skulle prøve at gøre det af med Veto? Det kunne være, at det ville vinde folkets hjerter? Det ville vel egentlig være en idé...

[David Webb]

Han så forsat på monumentet i lidt tid inden han kiggede på Jessica og tog sine solbriller af så hans grålige øjne kom til syne. Han pakkede solbrillerne ned i en inderlomme og smilede varmt til hende "Det ville være rart hvis man kunne få folks accept som de gjorde.. Være elsket af så mange" Hvem drømte ikke om at være kendt, at blive tilbedt og være populær.. Okay David gjorde måske ikke så meget, for han ville helst leve lidt anonymt når man tænker på den profession han havde til daglig. Han rakte hånden frem mod hende for at hilse på hende. Selvom de ikke var enige i at de var nogle af de største mennesker på jorden, så kunne man godt være venlig overfor en fremmed og hilse på dem "Mit navn er Mike Delfino" Lød det roligt fra ham, og forventede selvfølgelig en gensidid præsentation