Udsolgt...

[Ayu Knight Serena]

Ayu var netop færdig med en uheldig person der ikke havde fået betalt sin gæld. Hun havde klynget ham op inde på toilettet med et reb om halsen og blod dryppende ned i kummen selv. Hun skyllede roligt hænderne i håndvasken før hun gik ud på selve stadion igen, her var menneske tomt. Liget ville først blive opdaget om et par dage, men de fleste ville allerede der vide hvad der var sket. Man skylder ikke Uchihaerne penge, og prøver at gemme sig. Ayu rettede lidt på tøjet, der var blevet en smule skævt efter hans tåbelige forsøg på at overmande hende. Derefter gik hun langsomt ud på tribunerne for at nyde udsigten.

[kizuka]

Kizuka .. Den hjerne skadet teenager, som hele landet havde travlt med at kalde psykopat, pga. hans pyromani og lyst til udelukket at leve af menneske kød. Alle vidste hvem Kizuka var, for han var trods alt præsidentens bror.
Nogen havde været dumme nok til at slukke hans ild. Kizuka var blevet rasende, og havde selv gjort det af med tre medlemmer af Kuraisora.
"Jeg ville aldrig gøre det af med et barn.. Nej, ikke et barn.. Jeg ville ikke slå et barn ihjel.. Børn er så søde.. Børn brænder utrolig godt.. Men jeg ville ikke gøre det af med et barn.. Ikke et barn.."
Overfor Kizuka stod syv årig unge der havde været med medlemmerne fra banden. Hele deres idé med at tage her ud var nok at vise dette barn stadiummet når det var tomt.
Der hørtest to skud.
Kizuka havde affyret sine to specialt fremstillet pistoler imod barnet, der kort efter faldt om, lige under de mange sæder på stadiummet.
"Jeg ville ikke gøre det af med et barn.. Jeg kun vise dig min kunst." Kizuka fandt sin lighter frem, som han kort efter sat ild til barnet's tøj med, og det gik hurtigt igen og begyndte også at fortærre liget.
Kizuka var facineret. Han faldt ligefrem ned og sidde foran barnet, fordi hans lille bål var så smukt.
Han smilte tilfreds, og hev en cigaret ud af sin katte-øres-hætte trøje. Hætten var trukket over hans hoved, så man kunne se de mange metal toppe fra lightere han havde rundt i kandten på den, som en slags trofæ, og se piercet stof øre. Han havde et par løse cowboy bukser på, som var smørret op for neden, men han havde ikke bare én metal kæde - som han ellers plaget - men fem til at hænge ud af den ene lomme. Han havde sine yndlings sko på. Et par hvide skater sko, der ikke var bundet, med guld farvet kranier på siden, og sorte snørrebånd der også havde guld kranier hen af sig.
Imens han stadig betragtede kunsten foran sig, fik han tændt sin cigaret.

[Ayu Knight Serena]

Ayu smilte for sig selv, det var en underlig god udsigt, indtil hendes øjne traf Kizuka. Derefter kom der en underlig undren over hende, især fordi det så ud til han stod og talte med en unge. Ayu begyndte langsomt at bevæge sig derover. *BANG* Ayu stoppede brat op, pistolen var trukket og rettet i retning af de to. Det var virkeligt et underligt scenarie. Der blev sat ild til ungen, og han satte sig ned for at nyde synet? Ahha, det måtte være Kizuka. Pistolen blev blot lagt til side igen, mens hun gik de sidste længder imellem dem. "Kreativt"

[kizuka]

Kizuka blev siddene hvor han var, med et nærmest hypnotiserende blik imod sin ild. Han syntes det var utrolig flot. Han lagde dog hovedet på skrå da han hørte en andens stemme, men fjernede ikke sit blik fra ilden.
"Hvem er du?" Spurgte han, stadig med sin cigaret i munden. Han tog fat i sine to pistoler igen, men bare for at være sikker på hvor de var.

[Ayu Knight Serena]

Ayu satte sig ved siden af ham, kiggende på ilden, næsten ligeså fascineret som ham selv. "En kvinde med forstand på kunst, du kan jo checke toilettet hvis du skulle være i tvivl" Ilden begyndte langsomt at fortage sig. Ærgeligt, men intet kunne brænde for evigt. "Hvorfra fik du ideen, til dette.. Mesterværk?" Ayu ville aldrig selv have fundet på at sætte ild til offeret. Så kunne folk ikke kende den det nu var gået ud over.

[kizuka]

Kizuka lod et øjeblik til at ignorre hende, idet han vendte sin opmærksomhed imod et af de andre lig. Han trak det lidt nærmere, fandt sin dolk frem, og fik hakket armen af liget. Han spyttede cigaretten der langt fra var færdig ud, og tog en bid af armen som han hurtigt fik hakket i sig.
"Ilden er min kunst, og du kan lige vove på at nakke den!" Kom svaret fra Kizuka, inden han lagde sin ene pistol's ende for panden af hende. Han smilte en smule psykopatisk, så hans blodige tænder blev blottet.
Det var egentlig ikke fordi han havde noget imod hende som sådan, men Kizuka var bare utrolig paronoid, og han turde slet ikke stole på nogen som han ikke kendte.

[Ayu Knight Serena]

Ayu løftede let det ene øjenbryn. "Ilden er ikke min form for kunst, og få så fjernet den pistol" Hendes toneleje var advarende, på trods af at det nu var hendes hovede der var for enden af en pistol. Langsomt førte hun sin hånd op for at skubbe pistolen væk fra sin pande. Ikke at hun følte sig truet, i hendes egen verden var hun jo gud! Så ingen kunne slå hende ihjel. Sådan er alles opfattelser vel af sig selv. Jamen, det er da ikke mig der dør, det er jo kun noget der sker for naboen.

[kizuka]

Kizuka tog nu armen i munden, for at suge blodet i sig. Han blev en smule irriteret over at hun fjernede hans pistol, men han endte alligevel med at rejse sig igen, stadig med armen i munden, nærmest som en anden hund.
Han proppede sine pistoler i hver sin lomme igen.

[Ayu Knight Serena]

Ayu rejste sig bare, holdte det underlige blik på ham. "Men du har ikke fortalt mig hvem du er, og hvorfor æder du kunsten?" Ayu begyndte langsomt at forlade scenen. Måske ville hendes mord alligevel tilfalde Kizuka, selvom det ville være tvivlsomt. Deres fornæmmelser for kunst var vidt forskellige.

[kizuka]

Kizuka vendte et lettere opgivene blik imod Ayu. Som om hun ikke allerede havde regnet ud hvem han var. Det vidste hele byen.
"Du ved ikke hvem jeg er?" Kom det en smule undrene fra Kizuka, efter han havde taget en bid af armen igen.

[Ayu Knight Serena]

Ayu sukkede dybt. "At du er Kizuka siger mig ikke noget videre. Dit navn er mig ligeså ubrugeligt som dine trusler. Nej, fortæl du mig hellere hvem du er. Desuden svarede du mig ikke på, hvorfor du spiser din kunst?" Ayu begyndte langsomt at gå mod udgangen hvor hun kom fra. Ville han tale kunne han trods alt bare følge med.

[kizuka]

Kizuka fulgte ikke efter hende, kun hans skulene blik gjorde.
"Mennesker er ikke kunst, mennesker er mad! Kunst er det du nyder i øjeblikket det er der." Svarede han hurtigt, og undgik at skulle forklare om sig selv. Han var egentlig mest bange for at hun var en eller anden latterlig jounalist der ville have oplysninger ud af Uchiha'erne, og derfor brugte den svageste mentalt til at få noget ud af ham. Men så dum var Kizuka heller ikke.

[Ayu Knight Serena]

Ayu så blot på ham.. "Mennesker er ikke mad, mennesker kan forvandles til kunst med lidt omhu. At æde dem som dyr er ikke det samme" Ayu pegede ind på toilettet, hvor der i den ene toiletbås var et forfærdeligt grisseri af blod, og manden der hang ned fra taget. "Se! Det er kunst" På væggen bag manden stod der en fin lille sætning. 'Nu er gælden betalt'.