stilhed

[Jessica Abandonato]

Først rykkede det overrasket i Jess' hovede, da Kizuka stak en finger i øret, da han trak den ud igen, kunne hun dog ikke lade være med slå en lav perlende latter. En af de der helt uskyldige former for latter.
Hurtigt stoppede Jess dog med et grine og i stedet nød hun abre at blive krammet igen. Syntes han at det var fedt, at hun var personlighedsspaltet? Nå, det var vel bedre end at han flygtede skrigende. Dog løsnede hun grebet om ham en smule, eftersom hun ikke var sikker på, om hun ikke maste ham. Han var formodentlig meget stærkere end hun selv, men stadigvæk.

[kizuka]

"Du er sjov." Konkluderet Kizuka, stadig med et stort smil på læben.
"Og du har en pæn latter." Tilføjet han efter en kort pause, imens han fortsat smilte varmt til hende, og puttede sig ind til hende. Han brød sig godt om Jessica. Det var ellers sjælendt Kizuka brød sig om folk, men hende her var så flink .. Og fin. Lige til at spise! Men nej.. Kizuka havde lovet ikke at spise hende, og Kizuka holder altid hvad han har lovet.

[Jessica Abandonato]

Jess smilede glad.
"Tak Kizuka" mumlede hun ned i hans skulder, som hun stadig hvilede hovedet på. Han duftede egentlig godt, når man tænkte over det.
Da Kizuka puttede sig ind til hende, smilede hun mildt og sad abre der, helt afslappet, det var vel sådan noget her, de andre aldrig oplevede, det var nok sådan de var blevet som de var. Til tider lettere ubehagelige. Jess havde ondt af dem nogle gange. Men lige nu nød hun bare at kramme en vildt fremmed.

[kizuka]

Kizuka så pludselig op på hende igen med et spørgerne blik.
"Jeg har aldrig fortalt dig hvad jeg hedder." Svarede han, en smule bange, men selvom hans stemme var bange, så var hans blik direkte redselslagen. Han havde allerede glemt hvad havde sagt inden han begyndte at kramme hende, og faktisk også hvorfor han overhovedet krammet hende. Endnu en ting hans skide hjerneskade var skyld i: Han glemte unødvændige ting, enormt hurtigt.

[Jessica Abandonato]

Jess så bekymret på ham, nej han havde aldrig sagt hvem han var, men stortset alle vidste da hvem præsidenten af V.E.T.Os, ifølge rygterne, sindssyge bror var? Gjorde de ikke? Desuden havde han jo snakket om 'Ena-chan' som Jessica havde konkluderet måtte være den yngste bror Enada.
"Nej, det har du ikke, men alle ved da hvem du er, takket være alle paparazzierne?" svarede Jess forsigtigt, hun var bange for, at hun var endt ude på dybt vand.
"Hvis det hjælper hedder jeg Jessica Abandonato?" spurgte hun så stadig tøvende.

[kizuka]

Kizuka lagde sit hoved lidt på skrå. Det var som om hun snakket abrabisk til ham. Hvad var hun sa- .. Kizuka fattede det ikke rigtig.
"Alle kender mig.. Jeg ved godt der er mange, men .. alle?" Spurgte han undrene. Han kunne simpelthen ikke selv forstå at han skulle være så pokkers berømt, bare fordi hans bror var præsident. Men det var vel lidt ligesom kongefamilien. Alle vidste hvem de var, også dem som egentlig var ligeglade ..

[Jessica Abandonato]

"Det er selvfølgelig ikke alle nej, men det er bare en talemåde, du ved, overdrivelse fremmer forståelsen" svarede Jessica forsikrende, og slap tøvende Kizuka, da det ikke virkede som om han gad at blive krammet længere- Han var vel også voksen som hun selv, og voksne sad vel ikke bare og krammede. Det ville ingen af Jessicas andre personligheder gøre, det vidste hun. Hun havde ofte hørt, at folk med personlighedsspaltning ikke havde nogen som helst kontakt med sine andre personligheder, men i Jess' tilfælde sad de andre personligheder som stemmer i hendes baghovede, så der var god forbindelse.

[kizuka]

Kizuka satte sig ordentlig op igen, da Jess slap krammet, og han lod en hånd glide ned i en af de alt for store lommer i hans alt for store bukser, for at finde sin pakke med cigaretter, og sin lighter frem. Lighteren som ingen andre fik lov til at røre overhovedet, som var lavet i ægte guld, og med Kizuka's navn ingraveret i den.
Han trak en cigaret op af æsken, tog den i munden og tændte den, men ilden blev ikke slukket, efter han egentlig var færdig med at bruge den. Han sænkede sine hænder, men lod den anden stryge over flammen's top, for at mærke på dens varme. Smukke ild. Selv i dette spæde stadie var ilden urimelig smuk.

[Jessica Abandonato]

"Pas på!" råbte hun alarmeret, overbevist om, at Kizuka ikke selv havde set, hvor tæt hans hånd var på flammen. Hun skubbede til ham, så hans hånd blev fjernet fra ilden.
"Du skulle nødig komme til at skade og kunne anklage mig for det" forsvarede hun undskyldende sin gerning, skønt hun smilede forsigtigt, hun havde forhåbentlig ikke gjort noget galt? Ganske vist havde hun hørt om folk der kunne lide ild, så gar tændte på ild, men hun kunne ikke tro, at Kizuka var en sådan, han virkede bare ikke som en sådan person.

[kizuka]

Jess skulle vidst være glad for at Kizuka's ild ikke var gået ud, ellers havde han vidst hendes baghoved asfalten omkring havnen. Han rettede dog bare et forvirret blik imod hende.
"Ilden er ikke farlig .. Ilden er en smuk kunst, den gør ikke Kizuka noget.." Svarede han med et lille smil, inden han slukkede sin lighter, og lod sin tommelfinger ae guld overfalden. Lighteren i sig selv var et helt mesterværk for Kizuka.

[Jessica Abandonato]

Jess så bekymret på Kizuka.
"Du kan søreme godt lide ild, hva'?" spurgte hun forsigtigt, og betragtede guld-lighteren, det var i hvert fald tydeligt, at knægten havde mange penge, hvem havde lige råd til at købe en guldlighter? Ikke særligt mange forestillede Jess sig, men hun smilede blot mildt til Kizuka. Så han var virkelig sådan en pyroman-tingest, som nogle rygter også sagde? Hm, skummelt, mon han tændte på ild?

[kizuka]

"Ilden er en smuk kunst i sig selv, som bør blive værdsat, og dem der ikke værsætter ilden, skal bøde." Svarede Kizuka belærende. Det var sådan han altid havde set på ild. Ihvertfald lige efter han blev kørt over, og det var efterhånden over ti år siden.