stilhed

[kizuka]

Kizuka elskede at være sig selv. Ikke tænke for meget på dagens dajlige gang. Derfor var han taget ned fra havnen, uden at tage sig af om der var paparatzier i hælene af ham. Det var der alligevel altid. Skide idioter.. Han børd sig ikke om dem.
Han gik med hænderne i lommerne, på sin sortehættetrøje med de piercet katteøre og metal toppe fra lightere rundt i kandten af hætten. Hætten var for engangs skyld ikke trukket over hans hoved. Derudover havde han et par løst siddene cowboy bukser på, med fire kæder ud af den ene lomme, samt to nitte bælter, hvoraf det ene sat skævt på ham, og ærlig talt så ud som om det var ved at falde af. Hans sko var hans yndlings par. De hvide, med guld kranier på siden, sorte snørrebånd der også var fyldt op med guld kranier.
I munden havde han en cigaret, som han gik og røg af. Der kom jævnligt røg igennem hans næsebord, da han var for doven til at tage sine hænder op at lommen. Han gik helt ude på kandten af havnekajen, med sit blik vendt imod vandet, der kun var et fald fra ham.

[Jessica Abandonato]

Jessica sad nede på havnen. Hele dagen havde hun formået at holde sig aktiv, så den dovne Acedia ikke havde fået overtaget, og hun var ikke stødt på noget som helst, der havde fremprovokeret nogen af de andre. Jessica sukkede lettet, det var første gang i flere år, at hun havde fået lov til det, hun havde helt glemt hvor dejligt det var.
Den kjole hun havde på var helt hvid og meget enkel, men med et stort skørt, der flagrede i vinden nede ved havnen. Det blonde hår hang for en gangs skyld løst og flagrede ligeledes i vinden. Man kunne måske godt tro, at det ikke var andet end en ung pige, der sad der, men egentlig var hun jo voksen. Den del tog de andre personligheder sig bare af.
En ting hun ikke kunne forstå, var hvordan folk kunne få sig selv til at lade så smukke skibe, som nogle af de, der var hernede i havnen, rådne.
Den følsomme næse lugtede den velkendte stank af røg, og hun kunne høre nogle skridt lidt væk.
"Det er ikke sundt at ryge!" råbte hun til den fremmede, uden at vende sig om, hun var i god tro til, at ingen ville gøre hende noget. På fødderne, der svingede ud over kanten, sad et par hvide mokkasiner med rose broderi på.

[kizuka]

Kizuka's blik blev løftede imod kvinden der sad et stykke foran ham. Han stoppede kort op for at se imod hende med et studerrene blik, men endte alligevel med at gå helt over til hende, inden han smed sin cigaret i havnen.
"Det ved jeg godt.. Ena-chan siger hele tiden jeg ikke må.." Svarede han en smule tåget, inden han satte sig ned ved siden af hende, med kors lagte ben, og sin tungering imellem sine fortænder.

[Jessica Abandonato]

Jessica gjorde store øjne, da hun så hvem, hun havde råbt af.
"Det må De meget undskylde hr., jeg ville ikke være uhøflig" forsikrede hun den unge Kizuka, hun havde hørt de mest foruroligende rygter om denne mand, og hun ønskede ikke at udfordre skæbnen ved at finde ud af om det var rigtigt.
Trods sine høflige tendenser, kunne hun ikke lade være med et vifte røgen fra cigaretten væk, dog med et lille undskyldende smil til Kizuka, hvis hun kom til at fornærme ham, kunne det få ubehagelige konsekvenser, måske ville det endda ende helt galt, men den tid den sorg. Jessica rynkede bekymret øjenbrynene, forhåbenlig ville han hende ikke ngoet ondt, til trods for at hun var fra Abandonatp-familien, de rjo efterhånden havde fået skabt sig en mindre bande, måske vidste han ikke en gang hvem hun var. Jessica smilede lettet, hun var nok for ubetydelig. Desuden virkede han ikke synderligt fjendtlig, faktisk virkede han vældig flink. Et eller andet sted i hendes baggrund rumsterede en tanke fra en af de andre personligheder om, at hun var for naiv.

[kizuka]

"Årh hold op.. Du behøver ikke kalde mig Hr., og jeg har spist." Svarede han, en smule nedtrykt, inden han lagde sine arme over kors. Han sank en smule samme på plads, så han faktisk nærmest kom til at sidde foroverbøjet.
Hans tungering blev igen sluppet, og han lod de forblive i sin mund. Den fine, ægte guldstav der var sat i den.. Samme som hans piercing i brystvorten bestod af. Han elskede guld..

[Jessica Abandonato]

Jessica rynkede øjenbrynene, hun havde lagt mærke til nedtryktheden i hans stemme. Hun hadede at være grund til, at folk følte negative følelser. Uden rigtig at tænke over hvad hun gjorde vendte hun sig halvt og gav ham et blødt bamsekram med et sødt smil, og hun glemte at tænke på at det måske ikke var så anstændigt igen.
"Du må ikke være nedtrykt. Jeg kan ikke lyde når jeg gør folk nedtrykte" svarede hun med rynkede bryn og stadig et blidt smil om læberne. Efter en anelse for lang tid gav hun pinligt berørt slip igen.
"Undskyld, Hr.- Øh. Kizuka.." undskydlte hun imens hun kløede sig i nakken og alt i alt bare så lettere pinligt berørt ud.

[kizuka]

Kizuka brød sig nu godt om at blive krammet, også selvom det var af en han egentlig ikke kendte, men han var ligeglad. Hovedsagen var at nogen tog sig af ham, og det brød han sig godt om. Han kunne ikke lade værre med at smile over hendes undskyldning, og pinlige berørthed. Han endte dog med at sætte sig op af hende igen, som tegn på at han gerne ville krammes.
"Du må gerne kramme Kizuka.." Svarede han blod, stadig en smule nedtrykt.

[Jessica Abandonato]

Jessicas undskyldende mine blev brudt af et bredt smil til den unge herre, hun havde egentlig ingen skrupler med at kramme folk hun ikke kendte, sådan var Jessica bare.
Stadig med et smil lagde hun armene om ham og krammede ham, hvorfor havde hun egentlig forsøgt at gemme sig fra disse fyre? Kizuka var jo en helt vildt sød person, der godt kunne lide at blive krammet. Hun lagde prøvende hovedet på hans skulder, med et spørgende blik til ham, imens hun fortsat krammede ham. Han var helt unik, normalt brød folk sig ikke o at blive krammet. Måske hun rent faktisk fandt et menneske, der mindede om Jessica, ikke om Acedia, Averitia, Superbia eller Invidia, men om Jessica.

[kizuka]

Kizuka puttede sig fortsat ind til hende, tæmmelig længe, uden at sige et ord. Han nød bare at der var andre end Itachi og Enada til at kramme ham for engangs skyld. Han så dog pludselig på hende med et spørgerne blik.
"Har du bollet?" Røg det ud af munden på ham. Et spørgsmål der præget Kizuka meget for tiden; Hvorfor havde man sex for sjov?

[Jessica Abandonato]

Jessica gjorde store øjne over Kizukas spørgsmål, hvordan besvarede man sådan et spørgsmål i hendes situation.
"Både og..." svarede hun tøvende, og løsnede grebet, der var blevet strammet af overraskelse da han spurgte, hvad var det for et spørgsmål? Var sådan nogle ting ikke private? Sådan havde det da, delvist, været i Jessicas familie, men tiderne forandrede sig jo også. Af en eller anden sær grund var hun begyndt at ryste en anelse, måske hun skulle have taget en jakke på? Det var trods alt ikke sommer længere, men hun havde bare været så glad for at ingen af de andre havde forstyrret hendes dag i dag, at hun bare var gået uden, nå, om ikke andet, så gav Kizuka en smule varme, og hun krammede ham stadig, selvom hun ikke var sikker på, om han stadig gerne ville krammes.

[kizuka]

Kizuka løftede sit hoved fra hendes skulder, og så op på hende med et begejstet blik.
"Du har! Har du ikke? Hvorfor?" Spurgte han, faktisk en smule bange, som om han var nervøs over noget. Det var han egentlig ikke, han forstod det bare ikke ..

[Jessica Abandonato]

"Øhm, altså, det var ikke rigtig mig der gjorde det..." svarede Jessica tøvende, en anelse skræmt over Kizukas ivrige og alligevel delvist bange spørgsmål, han forvirrede hende, og det plejede ellers altid at være Jessica og hendes syv andre personligheder, der forvirrede folk. Hun så lidt usikkert på Kizuka, hun var ikke sikker på om hun kunne og ville fortælle Kizuka om personlighedsspaltningen. De var allesammen søde nok, men folk havde det med at vende hende ryggen, når hun fortalte det. Nu var det lige så rart og varmt at sidde med Kizuka, og hun ville ikke have det blik, som folk altid fik når hun fortalte om det.

[kizuka]

"Hvem gjorde så?" Spurgte Kizuka forvirret, inden han rynkede på næsen. Nu var det vidst hendes tur til at forvirre ham. Der var i forvejen så meget Kizuka ikke forstod ved mennesker, pga. hans hjerneskade, men det var vidst lykkes rimelig godt for hende her at forvirre ham.

[Jessica Abandonato]

Jessica smilede en anelse i vildrede.
"Altså... Nej... Det er lidt svært at forklare, og jeg bryder mig egentlig ikke om at forklare det, lad os bare sige,a t det er en såkaldt 'psykose' jeg har" svarede Jessica tøvende, hun vidste ikke om det allerede var for meget at sige, men på den anden side, han virkede vældigt flink, og hun eftersom hun jo var ganske naiv, så kunne det jo være, at denne ene gang ville folk ikke se hadende på hende.
"Nej, faktisk er det vel meget lige til. Jeg lider af personlighedsspaltning. Jeg har syv andre personligheder" svarede Jessica så, imens hun krammede ham ekstrahårdt, i tilfælde af at han ville finde på at gå.

[kizuka]

"Årh hvor vildt!" Udbrød Kizuka, inden han pludselig stak en finger i hendes øre. Der var dejlig varmt .. Gad vide hvorfor hans finger endte der? Han så lidt imod den med rynkede øjenbryn.
"Dumme finger.." Mumlede han tåget, inden han trak den ud af hendes øre igen, og lagde istedet armene omkring hendes skuldre, for at gengælde krammet.