Uheld

[Hiroshi]

Middage.
"Ugh."
Hiroshi begyndte at afskye dem en smule. Det endte næsten altid med at han drak for meget, fordi det holdt ham følelsesmæssigt distraheret fra kedsomhederne.
Denne dag vågnede han op med kraftige tømmermænd, selvom de var ved at aftage godt og grundigt nu. Han drak stadig en ildelugtende, grønlig væske, der faktisk var saft fra syltede agurker. Han havde aldrig lært meget af sin far, men lige denne teknik viste sig at være nyttig, når han skulle få de forbandede tømmermænd bort. Det var besynderligt, men det virkede dog.
Hiroshi havde dog lagt mærke til, at han oftest fik tømmermænd, når han blandede for meget af det amerikanske sprut. Skulle holde sig til én vare, det var både sikkert og vidst. Han havde holdt sig på sit værelse det meste af dagen, men i øjeblikket havde han brug for at komme lidt rundt, for ikke at føle sig for kvalt.

[kizuka]

"Du ser sjov ud." Lød det, under et kontor bord der stod i værelset. Kizuka sad under det, med korslagte ben, og i hånden havde han noget der lignet et kyllinge lår der var blevet gnasket halvt færdigt, så man kunne se benene, men alle der kendte Kizuka, vidste også godt han udelukket levet af mennesker.
Kizuka havde siddet under bordet tæmmelig længe og betragtede Hiroshi, overvejede at brænde hans hår, men havde først sagt noget nu han var vågnet.
Kizuka stak sit kød i munden, kravlet ud fra sin plads under bordet, og satte sig ovenpå bordet istedet for.
"Hvem er duuu?" Spurgte han forundret, imens hans ben blev svinget frem og tilbage under ham, da han ikke kunne nå gulvet fra sin plads på bordet.

[Hiroshi]

Den syrlige væske i glasset bølgede lidt frem og tilbage, da Hiroshi spændte musklerne overrasket. Han havde ellers ikke bemærket at der var andre end ham selv herinde, men han genkendte stemmen. Fire år. Fire lange år havde passeret og han havde formået at undgå ejeren af denne stemme, men nu lod skæbnen sig endelig til at miste sin tålmodighed med ham.
Galningen.
Det var et under at familien formåede at holde ham ude af sindssygeanstaltningerne, og ærligt talt ville Hiroshi ønske at det var anderledes. Han havde personligt aldrig rigtigt været i kontakt med Kizuka, men han havde alligevel fået at vide at det er bedst at holde sig fra ham. Opføre sig uendelig ordentligt nær ham. Man hørte jo rygter hist og her, selvom de var lidt for ekstreme til at Hiroshi turde tro på dem.
Efter at have stillet sin ubehagelige drik på et bord, bukkede han høfligt.
"Kizuka-sama." hilste han ærbødigt, men tillod ikke øjenkontakt. Det var bedst at holde sig på god fod med lige denne bror.
"Jeg er Hiroshi Takahata, til Deres tjeneste."
Hvad spiser han?
Han kunne ikke lade være med at undre sig. Det lugtede ganske vist af kød, men hvor det kom fra, ville han ikke engang spørge ind til. Hvis han var kløgtig, kunne han slippe udenom denne knægts selskab inden ret længe.

[kizuka]

Kizuka smilte stort. En tjener. Måske gav Itachi ham lov til at slå ham ihjel, for at æde ham? Vidunderligt.
Uden at tænke over hvor det havnet, lagde Kizuka kødet fra sig, og hoppede ned fra sit bord, haltede lidt hen af gulvet, ligesom han altid gjorde når han gik, og satte sig på sengen ved siden af Hiroshi.
"Hvad drikker du?" Spurgte han nysgerrigt, og satte sit hoved helt tæt på glasset, for at se ned i det .. Det var faktisk lige før hans næse rørte ved kandten.

[Hiroshi]

"Agurkesaft, Kizuka-sama." sagde han med en underdanig stemme. Han forholdte sig neutral og lod ikke sin frygt komme op til overfladen. Det hele gjaldt blot om at opføre sig ordentligt... problemet var bare, at Kizuka var uforudsigelig. Så vidt Hiroshi vidste, så var det umuligt at redde sit skind fra ham - netop fordi han var en galning. Lige meget hvordan man opførte sig, så fik man høvl, hvis det var dét han havde besluttet sig at give én.
"Består hovedsageligt af eddike. Derfor lugter det lidt ubehageligt." forklarede han roligt, så Kizuka ikke fik det indtryk af, at han drak i arbejdstiden for sjovs skyld. I hvert fald ikke på denne måde.
Han villle ønske at fyren ikke smed rundt med det stykke kød på den måde, for det fik ham til at virke som en forkælet møgunge - han ville ikke lade sådanne tanker presse ind på sig. Uanset om Kizuka havde ondt i sinde eller ej, ville han uden tvivl tage op til flere kugler for ham, hvis det skulle blive nødvendigt.
Hiroshi rykkede sig ikke ud af stedet og undgik stadig øjenkontakt.

[kizuka]

Kizuka rynkede på næsen, og trak sit hoved væk.
"Ad." Konkluderet han, inden han igen rejste sig fra sengen, for at hente sit kød, men da han rejste sig tabte han sin elskede guld lighter, med sit navn ingraveret i, på sengen. Han satte si midt på gulvet, med rykken til Hiroshi, og begyndte at gnave det sidste kød af det der havde været en menneske hånd.
"Kød smager meget bedre. Meget bedre.."

[Hiroshi]

Øjnene kunne ikke lade være med at fange synet af guld lighteren. Den glimtede på en tiltrækkende, men alligevel ubehagelig måde, som stank af forkælelse. Ak, stakkels Kizuka. I bund og grund var det jo egentlig ikke hans skyld - få folk der var født rige, blev til rimelige, behagelige personer. Sådan opfattede han det i hvert fald selv. Han ventede på at Kizuka ville samle lighteren op. Det skete ikke. Som sin position som "tjener", så blev han vel nødt til at gøre ham opmærksom på det, ellers ville han nok få en verbal endefuld for det. Det havde han i det mindste oplevet før, dog ikke med lightere.
"Øh, Kizuka-sama? De tabte Deres...?" begyndte han, idet han høfligt samlede lighteren op, for at række sin overordnede den.

[kizuka]

Med munden fuld af kød, vendte Kizuka sit blik imod Hiroshi over sin skulder. Han smed hurtigt resterne fra sig, inden han bogstavlig talt fløj i flæsket på Hiroshi, flåede lighteren fra ham, tog fat om hans hals, og hamret hans hoved ind i væggen bag sengen. Han havde stadig noget kød i munden, men det blev spyttet ud. Direkte i hovedet af Hiroshi, inden Kizuka begyndte at slå hans hoved gentagene gange ind i væggen.
Der var abselut ingen ser skulle røre ved Kizuka's ting, men overhovedet ikke ved hans lighter!

[Enada]

Ena trådte forvirret ind i rummet.
"ehh.. KIZU-CHAN!!"
Enas stemem var overaskende gennemtrængende og vred. Han var bestemt da han tog fat om Kizus håndled.
"Slip ham, Kizu-chan, slip ham!"
Han så direkte ind i Kizukas øjne for at vise han virkeligt mente det.

[Hiroshi]

Selvom han inderst inde var nøje på vagt, så var Kizuka's opførsel trods alt uforudsigelig. Angrebet kom fuldstændig uventet, så i starten kunne han absolut ikke føle smerte overhovedet. Han bemærkede knap nok kødet, men stirrede blot chokeret, indtil hans hoved blev hamret tilstrækkeligt mange gange til at synet simpelthen slog fra, selvom øjnene fortsat var åbne.
Det føltes varmt og sviende i hans baghoved og han følte sit hår klistre sammen. Hænderne spændte sig sammen til næver. Han kunne udmærket godt give denne knægt et enkelt stik i ribbenene, ved at trække sin kniv frem. Han kunne immobilisere, måske endda slå ham ihjel... men... dette var en Uchiha.
Næverne begyndte at blive hvide.
Der var intet han kunne gøre. Han nægtede at gøre skade på Kizuka, om han så var ved at skrælle huden af ham.

[kizuka]

Kizuka stoppede brat med at hamre Hiroshi's hoved ind i væggen, da han hørte Enada's stemme. Hans ansigts udtryk var dog stadig rasende, og hans tænder var blottet. Han rystede en smule, men fjernede ikke sit blik fra Hiroshi.
"Han rørte min lighter.." Kom det pludselig en smule trist fra Kizuka, inden han slap Hiroshi's hals, og istedet for gav sig til at kramme ham undskyldene x3

[Enada]

"ja, fordi han sikkert var så flink at ville give dig den, kan ikke forestilel mig at han ville stjæle den Kizu-chan..2
Han smilte svagt igen, alt styrken var væk igen, Blide Ena stod tilbage mede et mildt smil og prøvede at finde ud af om Hiroshi stadigt var ved bevisthed.

[Hiroshi]

Det var måske en meget positiv ting, at Kizuka krammede Hiroshi, for ellers var han nok faldet. Knæene begyndte at give efter, så selvom Kizuka var noget mindre, så fungerede han alligevel som god støtte. Uden at tænke, så lagde han en arm om ham, selvom grebet var svagt. De mørke øjne var halvvejs ved at rulle bag om i hovedet på ham, for en del af pupillerne kunne absolut ikke ses. Idet han bøjede nakken, kunne det tydeligt ses, at der var blodpletter på væggen. Han havde ikke knust noget, men det øverste lag hud var blevet skrabet grumt af. Hvis Hiroshi var heldig, så var han kun sluppet med den laveste grad af hjernerystelse.
Den del af hans bevidsthed der stadig klyngede sig til virkeligheden, lagde mærke til Enada's stemme. Reddet af gongongen? Det lod til at være sådan. Han følte sig mere afslappet, men nægtede at besvime. Stædigt, holdt han den sidste rest af bevidsthed i live.
"U-undskyld, sir." hviskede han, næsten uhørligt, til drengen der lige havde mord i tankerne. Han ønskede også at takke Enada for at have reddet ham, men fandt pludselig ikke energien til det. Knæene begyndte alligevel for alvor at give efter.

[kizuka]

Kizuka løftede igen sit hoved, for at se på Hiroshi. Han så længe på ham, inden han satte sine tænder i hans ene skulder. Ikke at han havde tænkt sig at spise ham, men det var bare en af de mange lidt for nærgåene vane, som Kizuka havde.
"Han rørte min lighter.." Gentog Kizuka trist, stadig med en smule raseri i stemmen. Han havde også stadig Hiroshi's skulder i munden, og han rystede også stadig en smule.

[Enada]

Ena tog forsigtigt fat i Kizukas skulder og prøvede nænsomt at få ham væk.
"Jeg tror han skal ligge lidt ned.."
sagde han og (regner ikke med at Kizu hollder godt fast i ham) lempede Hiroshi over på sig selv, han var ret tung T_T
"Er de der endnu Hiroshi-san?"
spurgte han berymret for sin ven og halvt slæbte ham over i hans seng.
"Kizu-chan, gå ned i køkkenet, der er en der venter på at blive dræbt.. Du kan ikek undgå ham, han er bundet.."
sagde han og så på Kizuka med et smil, forstående og kærligt. Men det var tydeligt at han ville have ham til at gå ned i køkkenet og dræbe gutten.
"Du ved jeg ikke selv vil, og han skal dræbes.."
forklarede han, det var egenligt grunden til at han ledte efter Kizuka, at han havde fået at vide han var gået herind og hørt tumulterne udenfor døren, det gjorde ham blot bange for hvordan her ville se ud. Men det så ud til at han kom i tide, sikke et held.
"heh, se det på den lyse side Hiroshi-san, De kan nu tage en ferie mens De kommer dig.."
det var en lettere død joke at fyrre af nu, men han var bare glad for at Hiroshi levede endnu.