How did we get this far?

[Hiroshi]

Det var ikke første gang Hiroshi havde set mennesker blive slået ihjel. Som sagt tidligere, så havde han selv været nødt til at levere et par skud engang imellem og måske også snitte en hals eller to. Men aldrig, aldrig i hele sit liv, så havde han set noget magen til hvad Kizuka gjorde nu. Det var direkte afskyeligt at se på, men han tvang alligevel sig selv til at kigge på det meste af det, blot for at hærde sig selv. Han kunne naturligvis ikke lade være med at betragte Kizuka som.. som noget direkte umenneskeligt, idet han gjorde dette, men en stærk kærlighed til denne dreng forhindrede ham i at trække sin egen pistol. Kizuka gjorde kun hvad han var nødt til at gøre. Hiroshi ville ønske at Kizuka var mere forsigtig, når han gjorde dette i offentligheden, så derfor tog han chancen og trak manden, som Kizuka havde skudt, i anklerne og tættere på dem begge to. Han kunne stadig huske dengang Kizuka fik et føl på tværs, fordi Hiroshi uheldigvis kom til at røre ved hans lighter, men i denne situation, så var det nødvendigt at bruge hjernen. Folk havde nok hørt skuddene, men hvis de var forsigtige, så kunne de undgå at tiltrække for meget opmærksomhed.
"Pas nu på, Kizuka, sir." mumlede Hiroshi lavmælt og brugte årvågenhed og udgik, som undskyldning for at kigge væk fra hvad drengen var ved at lave. Han tænkte ikke over, at han kom til at komme ind på høflig tale igen, men det var trods alt noget han var blevet vant til. Og noget han kom til, når han blev lidt urolig.

[kizuka]

Kizuka så imod Hiroshi, i samme øjeblik som han suget nerverne fra øjet ind i munden, som en anden nuddel. Det så egentlig ret bizart ud, når man vidste hvad det var, men for Kizuka var mennesker ikke meget bedre end et stykke franskbrød. Han hadet mennesker, og de burde alle sammen æde hinanden.
"mh.." Kom det bare kort fra ham, inden han skar sit offers hånd af, og tog en bid af den. Det var stort det det eneste han spiste af folk han åd på faden; Hånden. Altid den venstre hånd, aldrig den højre.
Han pakkede igen sin våben væk, og tog en bid af hånden som var det en anden snack, imens han gik videre ned af den smalle gade, stadig med sin hætte over hovedet. Der var vidst ingen tvivl om at dette var noget som Kizuka havde gjort hundret gange før.
"Giver du en drink..?" Endte han med at spørger, idet han gik forbi Hiroshi, som om intet var sket, med et stykke kød imellem tænderne.

[Hiroshi]

En drink, ja for helvede. Det kunne han fandme lige bruge nu, for ellers ville hans mave nok ikke kunne holde fra at protestere. Han vidste det var forkert at opføre sig sådan, men han var virkelig begyndt at få det lidt dårligt. Alligevel følte han sig forpligtet til at rydde op efter sin herre, ellers ville der nok være ballade i farvandet. Der var naturligvis containere til stede, men at smide hele to menneskelig dernede, ville helt sikkert vække opsigt. Desuden, så var containere noget så beskidte og det huede absolut ikke Hiroshi at skulle pille ved dem. Han var jo lige kommet hjem fra en handel og derfor havde han klædt sig i sin dobbelttrådede habit fra Armani. Det var én af hans personlige favoritter, hvad angik dette vestlige tøj
(for en god kimono slog nu alt)
og så skulle han begyndte at rode i affald iført den!? Ja ja. Han var vel nødt til det.
Først og fremmest, så tog han nogle læderhandsker på, for at selve hans fingre ikke ville blive beskidte af affæren. Derefter gjorde han sig virkelig besværet med at skulle pille containerne op, åbne nogle sorte affaldsposer og komme af med ligene. Det var godt nok ikke så slemt, at man behøvede at bekymre sig om at blive svinet fuldstændig til, men Hiroshi var vant til noget langt mere luksuriøst og dette afskyede ham inderst inde.
"Jeg skal nok købe dig hvad du vil have, Kizuka." svarede han tydeligt og rettede sig op, idet han fulgte sin herre.
"Men hvis må tillade mig selv at påpege det, så er du ikke gammel nok til at drikke endnu."
Han var høflig og forsigtig, men derfor frygtede han alligevel altid et angreb som før.