Got a light?

[David Webb]

Var hendes mor død? Det var i hvert fald den første tanke David fik da han hørte hendes sætning om morens tavshed? Selvfølgelig kunne det også være mindre dramatisk, men sætningen lød alligevel som om moren var passeret bort. Han gik ved siden af hende og hostede en enkelt gang da hun klappede ham på ryggen. Heldigvis havde han ikke haft smøgen i munden da hun slog ham i ryggen ellers havde han nok tabt den. Ikke fordi slaget var hårdt, mere fordi han blev lidt overrasket. Hans grålige øjne betragtede hende kort på en rolig måde før hans blik ændrede sig mod gaden og omgivelserne. Smilet sad fast på hans læber og selv når de var tavse var der en lille kæk trækning i hans ene mundvig. Regnen virkede han som om han ikke bemærkede. Ikke en eneste gang havde han gjort noget der kunne minde om at han tog notits af regnen, som om den slet ikke var til stede i hans verden. Efter lidt tid drejede han ned af en gyde.. ikke specielt mørk eller uhyggelig.. ja måske mere bare end sidevej end en gyde, men den var ikke særlig befærdet "Så? Jeg går ud fra du bor her i New York?" Det virkede meget åbenlyst når hun vandrede rundt i byens gader på dette tidspunkt?

[Revy]

Revy morede sig i sit stille sind over hans ’hosten’. Kunne Delfi nu ikke engang klare et lille klap i ryggen? Hun fik et lidt smørget smil og tog endnu et sug af smøgen, kun for at se til hendes store ærvelse at der snart ikke var mere tilbage. Hun sugede vist lidt mere igennem end hun havde troet! Hun drejede uden at blinke med ned igennem gyden, op det generede hende ikke det fjerneste. Gyde, gade eller fucking hovedvej det var vel et fedt? Dog holdt hun sig på siden af ham, og gerne et halvt skridt bagud. En gammel vane der endnu ikke var blevet glemt på bunden af flasken ”Jeg bor enlig udenfor New York i en hybel i ørkenen. Dejligt og uforstyret men jeg er der sku sjældent! Hva’ med dig? Penthouse i centrum eller en villa på Manhatten?” sprugte hun muntert.

[David Webb]

Han så lidt på hende igen før hans blik igen vandrede rundt i den ret uinteressante gyde. Ingen mennesker, intet spændende.. bare en tom halvmærk gyde. Så hun sov altså ude i ørknen. Gad vide hvad hun fik sin dag til at gå med? Vandre rundt i new yorks gader på må og få, for at være væk fra sin bolig? Da hun spurgte til hans boligstatus kunne han ikke lade være med at fnyse kort som i et grin der bare ikke ville helt ud. Hun troede vidst han var en rig mand der havde råd til sådan noget. Okay han var heller ikke helt fattig så hun havde ikke været helt langt fra "En villa i udkanten af New York. Ikke al den hektiske billarm og larm fra centrum" Nærmest et lille fredeligt kvarter, dog et meget fint kvarter med villaer og rige mennesker. Selv var han ikke decideret rig, men pengene slog til. Til sidst sluttede gyden og man kom ud på en lidt større vej med få biler og enkelte mennesker. David drejede ned af gaden og kort efter drejede han ned af en næsten usynlig vej, der var ensrettet for biler. Omkring halvejs igennem vejen kunne man se et skilt der reklamerede for en værthus i den pågældende bygning.

[Revy]

Revy nikkede roligt "Lyder fornuftigt" sagde hun. Når ja, han var sikket typen med villa, volvo og vovse. Gode familie relationer og muligvis kone og børn. Derfor han hjalp 'kvinder i nød'? Eller også var han en velhavende kontorrotte det havde medlidenhed med 'underklassen'. Phf. Det var oftest hvad folk troede hun var, selvom hun havde adgang til flere penge end de fleste kunne drømme om. Hun så værtshuset og sank en klump mens hun bad til de ikke kunne huske hende. Af samme grund log hun ham gå først. Ingen grund til at udfordre skæbnen mere end højst nødvendigt.

[David Webb]

David grinede kort. Selv havde han egentlig ikke noget imod at bo i centrum, i slummet eller hvor det nu krævede for han var ikke et luksusdyr. Grunden til de boede i udkanten af byen var at hans kone ville havde et nogenlunde sikkert sted, deres børn kunne vokse op i. En stor bag og forhave de kunne lege i, en rolig gade og en del venlige mennesker. Ja det var perfet for en semi-rig børnefamilie. De nåede efterhånden frem til døren som han åbnede, og da døren åbnede ind ad gik han først ind men holdte døren for Revy. Ja han prøvede ikke ligefrem at lege gentleman, men der var bare visse ting der sad som en indgroede vane i ham, efter de mange år blandt rige folk, hvor han skulle falde ind efter bedste evne. Imens han holdt døren for Revy løb hans øjne lynhurtigt igennem værtshuset. Der var en del der havde fået for meget og kunne finde på at slå en person for et godt ord, men ingen direkte potentielle trusler. Selv hvis de havde et våben var de vel for fulde til at ramme. Der var vidst en enkelt bagdør man kunne løbe ud af hvis fordøren blev spærret, altså var flugtmulighederne begrænset og det bedste gennemsted, som ikke engang var særlig godt var vel bag bardisken..

[Revy]

Revy fuldte med ind og orienterede sig hurtigt med et løftet øjnbryn. Steder var blevet mere.. Hul siden hun havde været der sidst men stemningen var til gengæld meget bedre! Hun tog sit hår og vred det værste vand ud af det og krængede jakken af. Den var fuldstændig gennemblødt. Så meget for en vand afvisende jakke! Hun sukkede og snøftede en enkelt gang. Sådan et møgvejr rensede altid ud i bihulerne!