Got a light?

[Revy]

Revy traskede igennem regnen der stod ned i lårtykke stråler så det ikke var til at se 5 meter frem. Hendes hoved var trukket ned mellem skulderne og hendes korte jakke var lukket helt til og hendes lyse cowboy bukser var fuldstændigt gennemblødte. Det eneste der var nogenlunde tørt var hendes tær der blev nogenlunde beskyttet af hendes langskaftede militær støvler. "Why does it allways rain on me? Na nana nana nana naaaa. Why does it allways rain on me? Du dudu dudu dudu duuu" sang hun for sig selv for at holde tankerne væk fra det hun virkelig trændgte til. En smøg og en flaske gammel dansk. Hun var blevet fanget i rengen da det startede som et skybrud og gennemblødte hendes cigaretter og der var meget få steder der var åbne på den tid, og de steder der havde tog ikke dankort. Sådan noget møg. Hendes hænder var dybt begravet i hendes lommer for at hindre dem i at ryste for meget. Det var efterhånden 1½ time siden hun havde røget, og endnu længere siden hun havde drukket andet end det vand der hamrede ned i hoved på hende.

[David Webb]

De få mennesker der var på gaden på nuværende tidspunkt løb for at komme i skjul eller krøb sammen under en paraply for at dække sig for regnen. Der var dog tog mennesker der skilte sig ud af mængden og den ene var Revy. Den anden var David Webb. Han gik 3-4 skridt bagved Revy, med panden oprejst som om det slet ikke regnede, eller som om han var immun overfor de kolde våde stråler. Hans tøj var i mørke farver. Sorte pæne sko, et par stilfulde sorte bukser, en hvid t-shirt som den eneste lyse farve og udover den havde han en sort stilfuld og ikke særlig varm jakke, som var lynet op. Alt i alt var han utrolig stilfuld. Hans hænder var begge begravet i hver sin lomme og hans hår lå fladt ned pågrund af den tykke regn. Han gik hverken hurtigere eller langsommere end Revy, men blev ved med at være præcis 3-4 skridt efter hende. Hans grålige øjne missede et par gange når regnen var tæt på at ramme ham i øjnene, ellers var de åbne som om regnen slet ikke eksisterede.

[Revy]

Revy kunne høre skridt bag sig og forvendtede enlig at de ville passere men da det ikke skete, og som de gik fik hun en mere nagende fornemlese. Til sidst blev det for meget. Den nagende fornemmelse af at blive forfuldt, og den endnu mere nagende fornemmelse af ikke at have fået en smøg længe gik hende VIRKELIG på nerverne. Hun vendte rundt på hælene og stoppede bart op "Forfølger du mig?!" væltede det ud af hende i en tome der var en blanding mellem irritation og let paranoia.

[David Webb]

Han forsatte roligt med samme afstand indtil hun stoppede op og vendte sig om. Han stoppede mindst lige så hurtigt og tog hænderne op af lommen og holdt dem op foran sig med håndfladerne mod hende i den kendte undskyldnings gestus. "Om jeg forfølger dig=" Hans stemme var flydende og venlig med en blød undertone. Hans smil var ligeså varmt og venligt som hans stemme og øjnene havde et blødt skær. Ja når man så ham og hans attitude som den var lige der, kunne man næsten ikke tro noget dårligt om ham "Jeg har ingen grund til at forfølge dig, har jeg?" Endnu et af hans smil spillede sig om hans læber imens han tog hænderne ned fra den undskyldende gestus. Hænderne røg dog ikke i lommerne igen, men blev hængende nede langs siden.

[Revy]

Revy så lidt mistrorisk på ham men trak så på skulderne og gik tilbage til sin fuck-nu-det-møgvejr stilling men havde dog et kækt smil på læben "Dude, vi er i New York. Skyldig til det modsatte er bevist" gav hun igen og var kort glad for at det regnede, for det dæmpede hendes stank af alkohol og ciggaretrøg betydeligt, ja næsten fjernede den "Du har vel ikke en smøg?" sprugte hun så, og selvom hun lidt prøvede at skjule det, var hun tydeligvis MEGET trængen efter en. Hun var fucking ligeglad om det så var en bums halv-færdig-gnaskede stump, så længe der bare var et milligram nikotin tilbage i det!

[David Webb]

Hans smil forsvandt ikke, og hans øjne studerede Revy en smule imens han lyttede til hvad hun sagde. Da hun spurgte efter en smøg bevægede hans hånd sig ind under den åbne, stilfulde jakke og ind til en inderlomme. "Skyldig til det modsatte er bevist hva'?" Han trak en pakke smøger op af inderlommen og holdt dem foran sig, imellem pege og langefingeren "Hvis du nu får sådan en her?" Han rakte pakken frem mod den fremmede person "Beviser det så at jeg ikke er skyldig?" Hans smil var stadig varmt og venligt måske en smule kækt som hendes. Hans grålige øjne søgte kort rundt på gaden, noget han tit gjorde.. altid være på vagt. Der var dog intet mistænkeligt som sådan og hans rolige øjne faldt igen på Revy.

[Revy]

Revy fik små julelys i øjnene da hun så den pakke smøger han trak ud fra sin inderlomme. Kunne det være? Var det virkelig sandt?! Det var et fucking mirakel, manden havde jo smøger! Da han bare holdt pakken frem flåede hun en hånd op af lommen og holdt den over pakken, mens hun med den anden hånd trak en smøg op, hvilket voldte hende rimelig store problemer eftersom hendes hænder rystede som en i helvede. ”Du er fan’me en lifesaver!” sagde hun dybt taknemmeligt. Da hun endelig fik en smøg op flåede hun den til sig og stak den i kæften, mens hun stadig holdt en hånd over for at holde den tør ”Uskyldige som en engels sexliv” sagde hun fraværende til ham mens hun rodede i sine lommer ”Hvor fan’ er den lorte lighter” mumlede hun frustreret.

[David Webb]

Gad vide hvor længe hun havde vandret udenfor sidden hun ikke engang havde haft tid til at købe en pakke smøger? Det virkede i hvert fald til hun ikke havde indhaleret nikotin i lang tid. Han kunne ikke undertrykke et lidt bredere smil da hun brugte vendingen om hans uskyld. Hun var vidst ikke en af de folk der gik på stilfuld restuarent, og nød gourment mad. Nok mere end af de lidt hårdkogte typer der ikke var bange for at give igen? Da hun fumlede efter en lighter og tilsyneladende ikke fandt en lige med det samme, lod han roligt en hånd glide op til inderlommen igen og holdt en lighter på samme måde som han havde holdt pakken, altså imellem lange og pegefingeren. "Kan jeg også tilbyde dig sådan en?" Spurgte han med det lidt brede og venlige smil.

[Revy]

Revy kiggede op "Argha! Prinsen på den hvide hest" kommenterede hun og snuppede hurtigt lighteren fra ham og fik forbløffende hurtigt tændt sin smøg, hendes rystende hænder taget i betraktning. Hun lukkede øjnene og trak det første sug i langdrag. Man kunne se hvordan mere og mere af smøgen blev til aske og hun stoppede ikke før den var godt 1/3 inde og hendes lunger var godt fyldte. Hun holdt den et par sekunder og så helt salig ud der i regnen før hun langsomt pustede røgen ud gennem den ene mundvig med et tilfreds suk og lagde ikke engang mærke til at asken faldt ned på hendes venstre støvle. Hun rakte lighteren tilbage til ham "Fuck det var nice.." sagde hun og virkede et øjeblik næsten helt høj.

[David Webb]

Inde i sig selv kunne han ikke lade være med at more sig en smule over hele optrinet. Hele hendes krop måtte virkelig havde skreget efter et skud nikotin så hurtigt som hun fik snuppet lighteren og røget 33% af smøgen. Hans indre morskab kom dog ikke til udtryk på andre måder end det vedvarende, varme smil. Da hun endelig rakte lighteren tilbage puttede han den ind i sin inderlomme hvor den hørte til sammen med cigaretpakken. Han fandt dog hurtigt begge ting frem igen, og tændte for en smøg til sig selv, nok mest for at hun ikke skulle stå og ryge alene, selvom hun nok var lidt ligeglad. Han puttede igen pakken og lighteren i inderlommen og tog roligt et sug og lod røgen blive lidt i lungerne inden han pustede røgen ud af den ene mundvig. "Må jeg spørge om deres navn Frøken?" Det var nemt at konstatere at hun ikke var gift, for hun havde ikke haft en ring på sin hånd. Det var dog ikke altid et sikkert tegn, for selvom han var gift bar han ikke sin ring, mest for at være mere anonym end han kunne være med ringen på.

[Revy]

Revy var ved at kløjse midt et sug da han kaldte hende 'frøken'. "Frøken ligefrem? Det er jeg fan'me ik' blevet kaldt i lang tid" sagde hun og smålo åbent over den kommentar, så man nu kunne se hendes nikotingule tænder. Hun stod lidt og småklukkede og tog et sug mere før hun så op på ham igen "Men navnet er Revy. Og med mindre du forretrækker 'Prinsen på den hvide hest' så kan du jo lige fortælle dit eget os'" sagde hun med endnu et skævt smil. Det var enlig utroligt så lidt man lagde mærke til regnen når man havde tankerne andre steder.

[David Webb]

Han kunne ikke lade være med at smile næsten undskyldende, på en let kæk måde da hun gav sig til at grine. Han måtte indrømme at hun heller ikke virkede til at være en som blev kaldt frøken. Først var han egentlig usikker på om hun var frøken eller fru, men han havde heldigvis ikke taget fejl. Han tog endnu et hvæs af smøgen før han svarede "Prinsen på den hvide hest, lyder nu meget passende?" Spøgte han med et let grin, som kort afslørede nogle overraskende hvide tænder. Ikke at de var blændende hvide, men de var utrolig hvide når man tænkte på at han stod og røg. Han vendte igen tilbage til den rolige facade med det varme smil "Navnet er Mike Delfino" Han tænkte lidt over hendes navn "Revy? Det er vel næppe dit rigtige navn.. eller det hele?" Han vidste at man næppe bare hed Revy, men det kunne jo være at hun altid bare var blevet kaldt det og derfor ikke følte nogen trang til at vende tilbage til sit oprindelige navn? Hans ene hånd holdt roligt ved smøgen og førte den jævnligt op til munden imens den anden igen befandt sig i sin lomme.

[Revy]

Revy løftede det ene øjnebryn "Revy er da lige så normalt som Delfi" gav hun igen med endnu et lille kækt smil "Og min mor har lært mig at jeg ikke må gi' mit efternavn til fremmede der ikke har købt mig en wisky til at få varmen på" fortsatte hun og lukkede øjnene halvt i for at undgå regnen der nu havde taget til i styrke "Lorte regn" mumlede hun irriteret og tog endnu et sug af smøgen. Han havde vist sig som dagens helt i skysovs indtil videre. Mon han ville rede resten af hendes aften oven i købet? Hun tvivlede. De fleste mænd i New York var kun venlige når de på kort sigt, og uden for mange omkostninger kunne komme i bukserne på hende.

[David Webb]

"..no-. Delfino" Retede han hende med et glimt i øjet og et lille drillende smil om munden. Da hun kom med sit lille statement hævede han det ene øjenbryn en smule før han lod det falde igen "Og du er måske typen der gør hvad din mor siger?" Det var i hvert fald ikke lige det indtryk han havde af Revy. Mors pige? Han gjorde en gestus til at vende om mod det nærmeste værtshus "Så lad mig byde dig på tørvejr og en whisky efter eget valg?" Hans smil vendte tilbage til det rolige og varme smil, dog med et lille kækt træk. Stemmen ændrede sig dog ikke meget og forsatte sin flydende og bløde stil. At han arbejde som lejemorder og spion var svært at forestille sig, måske fordi han faktisk var en kærlig mand, der gik meget op sin familie? Ja komplikationer i hans liv eksisterede, men det var vel ens egen skyld når man levede et dobbelt.. ja et trippel liv?

[Revy]

Revy fnøs da han rettede hende. Delfi, færdig basta! Da han kommenterede hendes mor smålo hun kort "Min mor sir' sku ikke så meget længere" svarede hun roligt tog endnu et sug og begyndte roligt at gå den retning han viste. Hun var ikke typen der var bange for fremmede mænd. De fuckhoveder kunne bare komme an! "Det lyder fan'me lækkert!" kommenterede hun muntert og gav ham et venskabeligt dask i ryggen. Hun var ikke helt hundrede på hvilke bare der lå her i området. Hun kom her ikke så tit længere så hun måtte bare håbe det enten var et sted hun mirakuløst ikke havde været før, eller et sted de ikke kunne huske hende.