En form for.. date?

[Korai]

Korai stod udenfor. Det var varmt. Sommerlunt... og mørkt. Med en skyfri himmel... stjernerne ventede dog med at komme frem til solen ville gå ned. For det var den snart... Som sagt, stod han udenfor en af de tusindvis af lejligheder i New york city. Kiggede roligt op på de vinduer hvor der var tændt lys, og bagefter på dem der ikke var...
Han havde lovet Itachi's sekretær en middag. Gammelt løfte.. Men han var spændt på sin egen måde.. Et afslappet lille smil sad på hans læber, og han trak msøgen ud af kæften. Han havde sort jakkesæt på.. og rødt slips. Og sort skjorte indenunder. åndsfraværende smed han smøgen, tog fat i cigaretpakken, og fandt en ny...
Så tog han sin lighter op, der havde et blodrødt æble ingraveret i dens ægte sølvsider, og tændte for denne cigaret. Også åndsfraværende... Ventede... Roligt.

[Ayu Knight Serena]

Ayu selv havde været i rigtig godt humør den morgen. Derfor var håret også sat en smule op. Først så det vel redt ud, men hvor spændet og håret mødtes blev den fine stil brudt over i noget mere pjusket. Det passede egentligt meget godt til hende, og humøret. Som regel brugte hun gerne et godt stykke tid foran spejlet om morgenen, men når hun var i godt humør kunne det godt strække sig ud, derfor var hun også en smule forsinket. Så da hun kom og hjørnet, for at finde Korai ventende var der en underlig lettethed i luften. "Undskyld jeg blev en smule forsinket, Korai" Lød hendes klare stemme bag ham. Der var en underlig syngende tone over hendes måde at tale på.

[Korai]

"Går nok... " Han lod stille blikket glide ned af hende, og hævede diskret et øjenbryn "Waow... Endnu pænere end sidste gang" Han smilede det afslappede smil til hende, og gik over til hende... Og tog blidt af om hendes talje "Skal vi gå?" Spurgte han formelt, og nikkede mod den bil, han havde lånt af Itachi. Sort... jaguar. Et tegn af sølv oppe foran glimtede i den sol der så småt forsvandt ned over højhusende langt borte. Han havde tænkt at hun nok ikke foretrak at blive fragtet rundt på en scooter....

[Ayu Knight Serena]

Ayu så lidt på ham, af en eller anden grund virkede det så anderledes end når alle andre prøvede at sige noget pænt. Som regel havde alle andre bagtanker, men dette virkede nogenlunde reelt. Meget svag rødmen. "Tak" Hvad andet var der at sige? Men alligevel smigrede det mere end hun før havde oplevet. Det var en underlig omvæltning. Ayu lod sig føre over til Jaguaren, som hun i et kort øjeblik var nødt til at beundre. Havde han gjort alt dette.. for hendes skyld? Hun satte sig ind, tydeligt nydende den situation hun var blevet sat i.

[Korai]

Korai smilede for sig selv. Hun brød sig da om bilen.. Han åbnede døren for hende,. og hun satte sig ind. Så gik han om på sin egen side af bilen, og satte sig ind. Roligt smilede han til hende "Forresten... Hvad har du gjort ved dit hår? Det klær' dig..." Smøgen han havde i munden blev fraværende smidt ud af vinduet, hvorefter han tog en til... og imens han gjorde det, kunne han ikke lade være med at betragte Ayu.. Hun var da utrolig flot i den kjole... Den fremhævede hendes øjne, i hvert fald. Og frissuren kindbenene.... Smilet blev lidt større. "Hvor vil frøkenen hen?" Spurgte han så, i et let toneleje...

[Ayu Knight Serena]

Ayu lagde let det ene ben over det andet. Hun havde bare ben indenunder, så udenfor kunne det godt blive en smule koldt. Tøjet passede ihvertfald ikke umiddelbart til en længere gåtur. Som hun drejede hovedet for at se på ham trådte et par guldøreringe frem med en hvid sten. "Jeg har vel bare sat det?" Den samme som altid. Når der var smiger og roser i luften, ville det altid være nemmest at få det til at lyde som om, at det var jo ingenting. Ayu kunne umiddelbart godt minde om en gæst til et bal eller lignende. Hun var mejet rimeligt meget ud, og gik også i høje hæle. Ayu trak på skuldrene og smilte, tænderne var ihvertfald også børstet, for tænderne var uigennemtrængeligt hvide. "Jaa.. Hvor vil jeg hen?"

[Korai]

"Hvis du ikke ved det, kender jeg en udemærket resturant... Og - du har sat det utrolig godt..."Han lagde hovedet let på skrå "Hvis du ikke har noget imod at jeg gir komplimenter?" Han smilede venligt til hende. Åbent.. som om han ærlig talt ikke havde nogle bagtanker... Og det havde han ike. Han tænkte bare på at han var sulten (XD)... og at hun så fantastisk ud.
Han droppede hurtigt den tanke der svømmede rundt i ham.. en pirrende, lokkende tanke. Havde hun en hun så fast?

[Ayu Knight Serena]

Ayu lagde hovedet let tilbage, lyttende, følgende med. "Det er helt fint med mig - Mange tak, men det er virkeligt ikke noget særligt. Og selvfølgeligt må du give komplimenter. Det betyder altid noget, når de kommer fra en der selv ser godt ud" Ayu smilte imødekommende. Ingen tvivl om hun nød komplimenterne. Samtidig kunne hun ikke afhjælpe at nyde den rene ærlighed, uden bagtanker. En underlig intim tillid byggede han op med den adfærd. Hun stolede på ham. For Ayu var det måske ikke så meget maden der lokkede. I starten havde det mest været for at have noget at få tiden til at gå med, men efterhånden var den tanke så småt faldet væk.. Erstattet af en anden.

[Korai]

Korai tændte bilen, med et lille smil. Den gav en dæmpet motorlyd. Som om der var sat en dæmper på... Han skiftede gear, trykkede på speederen, og fik manøvret dem elegant ud fra den parkering han havde sat bilen i.
Kort efter kørte de ude på vejen...
"Hvad er du så til, frk. Serena" lød hans stemme, med en smule spot i.... "Er du til italiensk eller spansk?" Han smilede kort til hende. Han foretrak selv italiensk, men det kunne være lidt ligemeget. Som en gentelman tog mand kvindens ønsker først. Og den spanske resturant var utrolig god.. Han overvejede sit næste træk. Han havde ikke regnet med at hun havde taget en aftenkjole på, men det gjorde hende bare til noget man kunne nyde i løbet af aftenen.
"Nå. Er lønnen god, i dit nye job?" Spurgte han så, med et lille smil. Smilet nåede dog ikke helt op til øjnene.

[Ayu Knight Serena]

Ayu så lidt på ham. Italiensk var klart at foretrække, men hun prøvede lidt at læse hvad han selv helst ville. For rigtigt nok ville han være høflig og sætte hendes ønske først, men det forhindrede hende jo ikke i at forsøge at vælge hvad han helst ville have. Men umiddelbart kunne hun ikke læse ham så godt. "Personligt kan jeg bedst lide Italiensk. Ikke at spansk ikke smager udemærket?" Forsøgte hun sig lidt frem. Forsigtigt uden at give en klar afgørelse.

[Korai]

"Også min foretrukne" Smilede han skævt, og lavede pludseligt en u-vending, midt i det hele - der var ikke en eneste bil på vejen... Han gassede op, og kørte hurtigt over for rødt "Heh... undskyld, miss, men siden du kom for sent må vi indhendte den spildte tid..." Han lo stille, mens hastiheden nu var oppe på 180. Midt i trafikken og i gaden...
Han anede ikke om Ayu vill hade det, men han fandt det utroligt morsomt. Som om han spillede et spil... et spil hvor du kun havde et liv, og hvis du ramte noget, ville du tabe....

[Ayu Knight Serena]

Ayu smilte en smule til ham. "Og hvad angår lønen er den ganske udem--" Resten af ordene blev druknet i hans u-vending. Først begyndte hun at grine, venligt og imødekommende, hun elskede fart. Derefter blev det lidt en kamp for at holde på frisuren. Ellers ville hun mest af alt minde om en uredt puddel. Det var tydeligt at fornemme Ayu ikke mente hun kunne dø i denne verden. Farten, spændingen var blot en del af livet. Der var ikke noget træ at køre ind i, ingen anden bil at ramme. Sådan havde hun altid set på tingene.

[Korai]

pludseligt stoppede han. Bare med ét.... Lige foran resturanten. Et par mennesker gloede på dem... Og gik hovedrystende, væk fra dem. Nogle løb... Korai derimod, stod ud af bilen, og gik om på den anden side hvor han åbnede for Ayu... Han betragtede kort hendes hår, før han lagde en hånd på hendes hovede, og glattede lidt på håret. Bagefter satte han noget i håret på hende (en rose) Som hun ikke ville kunne se.
"Så... kommer du?" Smilede han venligt, og rakte en arm ud som hun kunne tage fat i..

[Ayu Knight Serena]

Ayu drejede hovedet og så ud. Blikkene vendte sig straks, så forvildet som man nu så ud efter sådan en tur begyndte hun straks at ordne sit hår. Men det blev ikke helt godt igen før Korai gav en hjælpende hånd. Rosen lagde hun imidlerid ikke mærke til. Men den gav et vidunderligt spil til de blågrå øjne og det blonde hår. "Mange tak" Hun lagde blidt sin hånd på hans og fulgte med. Opmærksomheden var stadig rettet mod dem. Et sted mellem dem hørtes en lussing og en svag skidebalde. "Jeg kender godt det blik når jeg ser det! Svin!" En kvinde havde smækket manden for at få for lange øjne. Blikkene var rettet mod de to. De hørte ikke til her, som at finde 2 diamanter i en kul mine.

[Korai]

Korai smågrinede, og vendte sig hurtigt om og låste bilen med en lav bib-lyd... Han kunne nærmst høre de ærgede suk som nogle mennesker udstødte... Han smilede lidt ned til Ayu "Så lidt..." Han strammede ubemærket grebet om Ayu. Mest for... ja, for at lave indtrykket af at han var med hende, og omvendt? Tja...
Han fik en trang til at få fat i en smøg, men undlod. Helt ærligt! Han kunne ikke stå og ryge foran hende konstant... Han grinede i sit indre. Tja.. måske kunne han.
De gik roligt ind i cafeen. Der blev stille i to sekunder, da de fik opmærksomheden... - og så rettede folk sig til deres egne sager igen. Korai fik øje på en plads... ovenpå. Udsigt over den sø der lå bagved.... Korai trak blidt Ayu med sig "Der kommer tjenere her..." mumlede han blidt i hendes øre, før han trak en stol ud til hende.