|
Post by Enada on Jan 17, 2008 15:50:34 GMT
Ena gik midt i en mørk Central Park. Det var tidlig aften, lige efter aftensmaden. Han havde en hvid habitjakke på. Hvide bukser og en sort skjorte indenunder. Hans sorte læder halsbånd hang som altid om halsen på ham med sølv poterne på. Et søvl hundetegn formet som et kødben hang i en ring i halsbåndet. Navnet var ikke synligt. Arachna sad i hans nakke under den lange fletning, så man kunne næsten ikke se hende. Hans hår var som før nævnt flettet og endte lige over knæhaserne. han var ret lille. men hans veltrimmede krop var deffineret af det skræddersyet tøj. Han så halvt uniteresseret ud, det gav ham en overlegen aura. Hans sorte pistol med laser og lyddæmper var på plads i hyldsteret. Den lysserøde hang under hans hvide habitjakke. Han havde været ude og træne med hans sigte.
|
|
|
Post by Jessica Abandonato on Jan 17, 2008 16:19:12 GMT
Invidias normalt blonde hår havde fået et par lange grønne striber i sig, i en dyb skovgrøn farve, der passede overraskende godt til det lyse hår. Det lettere utraditionelle hår, var sat op i en lille knold og væltede ellers ned i bølgende kaskader over ryggen, ned til skulderbladene. De blege hænder var skjult i et par korte, sorte læderhandsker, der dækkede det bare stykke i mellem den elegante skovgrønne jakke, der desuden matchede hendes hår. Jakken var lavet i bedste viktorianske stil, og matchede så udemærket resten af den spinkle kvinde. Under den forholdsvist korte jakke kunne ses et langt, fyldigt sort skørt, der så udemærket matchede handskerne. På fødderne havde hun et par langskaftede, sorte læderstøvler på. De grønne øjne betragtede de døde træer, imens Invidia forsøgte at gennemskue, hvordan hun kunne få folk til at snakke så rosende om hende, som manden ved Mountain Rushmore havde snakket om de fire præsidenter, hun gik fuldtsændigt i egne tanker på stierne i gennem Central Park.
|
|
|
Post by Enada on Jan 17, 2008 16:25:59 GMT
arachna klikkede med kæberne og Ena rakte om bag nakken og nussede hende blidt. Hun klikkede højerer af denne blide berøring. Han fandt ikke edderkopper ulækre som de fleste, men han fandt dem smukke. Ingen forstod ham, nogle lod som om, men han gennemskuede dem med det samme. Han sagde ikke noget, berørte bare ikke emnet igen. Han lagde mærke til kvinden en smule forsent, mest fordi han nåede at stoppe op men hun ramlede alligevel ind i ham. (er det ok?) Han tog end ikek et skridt tilbage af sammenstødet, så bare lettere overasket ud.
|
|
|
Post by Jessica Abandonato on Jan 17, 2008 16:50:13 GMT
((Helt okay ^^))
Invidia gjorde store øjne, da hun lige pludselig mødte modstand på sin vandring, og hun var lige ved at lande ganske uelegant på bagen, men takket være sine ganske udemærkede reflekser, fik hun taget fra med en bahndsket hånd, og stod nu nærmest i bro, dog satte hun af igen, baseret på hånden og fik svunget sig op nogenlunde elegant. Eftersom Invidia var en af de stærkeste af personlighederne, rent psykisk, lod hun ikke Ira tage over blot for en bagatel som denne, skønt hun tydeligt kunne mærke personligheden rumstere rundt for at overtage magten over Jessicas krop. "Undskyld mig, er der nogen speciel grund til at du ikke så dig ordentligt for?" spurgte hun en anelse bestyrtet, imens hun trak handskerne af, afslørede nogle grønt lakerede negle, og rettede en anelse på den nydelige frisure. Hun hævede spørgende de veltrimmede øjenbryn, ikke synderligt vred men en anelse irriteret over afbrydelsen af sine tanker.
|
|
|
Post by Enada on Jan 17, 2008 16:56:39 GMT
"de bragede ind i mig frøken.." sagde han blidt og Arachna klikkede endnu fordi han stadigt nussede hende. Han skulle kigge op på hende, han var vant til dette så det gjorde ikke så meget. Han trak hånden fra Arachna hen foran for at rette lidt på sin jakke. Han børstede den lidt, Hvid og jord gik ikke godt sammen overhovedet.
|
|
|
Post by Jessica Abandonato on Jan 17, 2008 17:13:24 GMT
"Det gjorde jeg da aldeles ikke, jeg gik i højre side af stien, hvilket passer sig for folk der går på stier såvel som på veje, eftersom De kom fra den modsatte retning, burde De altså ikke være gået ind i mig, Hr." svarede Invidia, der nu kæmpede endnu værre med Ira, kunne han ikke bare give hende ret? hun ville ikke overgive sig til Ira, hun skulle have planlagt ting og sager! Langsomt trak hun de fine læderhandsker på, imens hun bed tænderne sammen, fuldt ud koncentreret på kampen imellem Ira og hun selv, det kvindemenneske skulle ikke får lov til at ødelægge hendes planer! Invidia mente at have fået kontrollen nogenlunde igen, og vendte opmærksomheden imod drengen. Han var egentlig ikke særligt stor, så det kunne vel godt være, at hun havde overset ham, da hun spadserede i sine egne tanker, dog havde hun ikke tænkt sig frivilligt at indrømme det, stædig som hun var.
|
|
|
Post by Enada on Jan 17, 2008 17:19:23 GMT
"muligtvis.. havde andet i tankerne" sagde han og havde den størtste lyst til at himle med øjnene *ikke sådan et kvindemenneske igen.. >_>* tænkte han opgivende. Arachna kravlede ud fra sit skjul og spaserede hen foran på hans skulder. hun var fuldt synlig på hans skulder. En 25 cm fugleedderkop med orange pels og sort 'hud'. Han lod sin hånd glide lettere elegant op til hende og lod to fingre glde over hendes hovede og bagkrop. Hun klikkede højt igen.
|
|
|
Post by Jessica Abandonato on Jan 17, 2008 17:29:37 GMT
"Hvorfor passer en hvid habit og en fugleedderkop bare ikke sammen?" mumlede Invidia, egentlig ikke synderligt interesseret i edderkoppen, det virkede bare absurd at den passede til en knægt, der rendte rundt i hvid habit midt i Central Park. "Tja, det havde jeg såmen også, så De er undskyldt. Men hvad laver en fyr som De herude i Central Park på denne tid af dagen? Så vidt jeg ved, er det ikke et helt ufarligt sted om aftenen" spurgte Invidia så, Iras påtrængen var forsvundet, og skønt hun holdte en samtale gående, var hendes tanker mest fokuserede på hvordan hun kunne opnå folkets kærlighed. Havde hun egentlig ikke set ham fyren før. Var der en eller anden kendt, der havde sådan en edderkop?
|
|
|
Post by Enada on Jan 17, 2008 17:36:31 GMT
"jeg er på vej hjem.." svarede han og pegede på en høj bygning der tilhørte præsident Itachi. Bygningen ravede godt op over de omkringliggende bygninger. Han så hende lidt an. *arrogante kælling >_>* tænkte han og sukkede mens han overvejede at gå sin vej..
|
|
|
Post by Jessica Abandonato on Jan 17, 2008 17:48:15 GMT
Invidia blev en anelse blegere, da hun så hvilken bygning han pegede på. "Er De fra Veto?" spurgte hun, uden at vise andre tegn på usikkerhed, end den manglende farve i ansigtet, der var det eneste sted på hende, hvor bar hud kunne ses. Hun rettede en anelse nervøst på handskerne og undgik hans blik. Hvis han var fra Veto. Pludselig gik det op for Invidia, hvor dum hun havde været, det har var jo en af Uchiha-brødrene! Burde hun bare vende ham ryggen og forlade i al hast? Invidia var den mere intelligente af bundtet, og hun vidste at hun ingen chance havde overfor enhver af de tre brødre, der alle tre var veltrænede indenfor våbenbrug. På den anden side var den konkurrence hendes familie bød Veto ikke helt så stor som de tre 'store' andre grupper, så muligvis vidste denne, hvad var hans navn? Eneda? Ja, det var vist Eneda, muligvis vidste Eneda ikke, at hun var af Abandonato-familien. Hun var jo også brugt væk fra den, rent fysisk altså, hun var stadig en del af familien.
|
|
|
Post by Enada on Jan 17, 2008 18:01:17 GMT
"eeh.. ja?" Han løftede et bryn af hende. "Du har intet at frygte, om så du har gjort noget der er værd at dræbe dig for så har jeg ingen grund til det.." sagde han og sukkede lettere opgivende. Jo familiens sorte får.. triiiist.. "Der er visse fordele ved at være den mindste.." sagde han sukkende og unlod at sige han var familiens sorte får.. Hun virkede som en ukendt for ham..
|
|
|
Post by Jessica Abandonato on Jan 17, 2008 18:08:30 GMT
"Ah ja, sådan havde Jessica det også engang, tossede pigebarn, så kom Ira og jeg heldigvis og hjalp hende" svarede Invidia med et træk på skuldrene, hun smilede skævt, Jessica ville være gået psykisk ned, hvis hun havde skullet klare sin barndom uden hendes alternative personligheders hjælp. Desuden var det også ganske humoristiskt, at Eneda formentlig gik ud fra at det var tre forskellige kroppe der var tale om, frem for tre forskellige personligheder i samme krop. Det var på sin vis behageligt nok, når hun, som Superbia også yndede at gøre, kunne forvirre personer.
|
|
|
Post by Enada on Jan 17, 2008 18:11:57 GMT
Ena gabte, han kede sig og ville egenligt gerne hjem. "Hvorfor skulel du egenligt også være bange for VETO? med mindre du er ninja eller oprørs dims har du da ingen grund.2 sagde han en smule undrende og betragtede hende lidt.
|
|
|
Post by Jessica Abandonato on Jan 17, 2008 18:21:06 GMT
"Jeg har mine grunde, og du må meget undskylde, hvis jeg ikke føler for at dele dem med én, der vel godt kunne betragtes som en fjende" svarede Invidia med et lille misbilligende fnys, det kunne godt være at han ikke ville gøre hende noget personligt, men hvis han lod et ord slippe om hvem hun var til præsidenten, skulle han sikkert nok finde på et eller andet ubehageligt at gøre ved hende.
|
|
|
Post by Enada on Jan 17, 2008 18:27:07 GMT
"nå nåååh.. ikke blive fornærmet..2 mumlede han og gjorde mine til at gå. "tak for.. sammenstødet.." sagde han, det lød ironisk. "vi ses muligtvis igen.." Han gik roligt forbi hende.
|
|